René Clausen Nielsen

Saa er jeg i Manchester. Ja, det har jeg faktisk vaeret siden torsdag aften, men tiden er gaaet med at handle. Jeg har vaeret i IKEA, som ligger et godt stykke fra Manchester ved byen Warrington. Det var et rent helvede at komme derud, men det er slet ingenting at regne i forhold til turen hjem. Jeg skulle slaebe paa alt mit nye gear: Tre kasseroller, to pander, en dyne, to puder, sengetoej, lagen, fire glas, fire krus, fire desserttallerkner, fire spisetallerkner, fire dybe tallerkner, oplukker/proptraekker, bestik til seks personer, to vinglas, broedkniv, koedkniv og sikert noget mere som jeg ikke kan huske nu. Jeg naaede lige noejagtig den sidste bus mod Warrington Centrum, men da jeg var staaet af den, havde jeg ikke laengere min taske! At jeg overhovedet aensede, at jeg manglede en taske, er egentlig et under, for jeg havde baereposer og IKEA saekke overalt. Ikke desto mindre maatte jeg finde busselskabets kontor i silende regn med gigantisk oppakning for at sige til dem, at min taske (med tegnebog, togbillet og andre uvaesentlige nipsting) stadig var i bussen. De ringede til den venlige buschauffoer for at fortaelle ham, at han ikke helt havde fyraften endnu, fordi “some foreign bloke has forgetten his bag” (og ja, det sagde han altsaa!). Efter at faaet tasken tilbage naaede jeg selvfoelgelig ikke det tog jeg skulle have vaeret med, hvilket gjorde, at jeg maatte tage det tog, der stopper ALLE steder paa ruten (en saakaldt 108′er). Gaaaaaaaab. Da jeg kom til Levenshulme skulle jeg saa slaebe min oppakning den sidste kilometer hjem, hvilken mine arme efterhaanden ikke syntes specielt godt om, og desuden regnede det stadig i saa tykke straaler, at selv Peter Tanev”>, som ligger et godt stykke fra Manchester ved byen Warrington. Det var et rent helvede at komme derud, men det er slet ingenting at regne i forhold til turen hjem. Jeg skulle slaebe paa alt mit nye gear: Tre kasseroller, to pander, en dyne, to puder, sengetoej, lagen, fire glas, fire krus, fire desserttallerkner, fire spisetallerkner, fire dybe tallerkner, oplukker/proptraekker, bestik til seks personer, to vinglas, broedkniv, koedkniv og sikert noget mere som jeg ikke kan huske nu. Jeg naaede lige noejagtig den sidste bus mod Warrington Centrum, men da jeg var staaet af den, havde jeg ikke laengere min taske! At jeg overhovedet aensede, at jeg manglede en taske, er egentlig et under, for jeg havde baereposer og IKEA saekke overalt. Ikke desto mindre maatte jeg finde busselskabets kontor i silende regn med gigantisk oppakning for at sige til dem, at min taske (med tegnebog, togbillet og andre uvaesentlige nipsting) stadig var i bussen. De ringede til den venlige buschauffoer for at fortaelle ham, at han ikke helt havde fyraften endnu, fordi “some foreign bloke has forgetten his bag” (og ja, det sagde han altsaa!). Efter at faaet tasken tilbage naaede jeg selvfoelgelig ikke det tog jeg skulle have vaeret med, hvilket gjorde, at jeg maatte tage det tog, der stopper ALLE steder paa ruten (en saakaldt 108′er). Gaaaaaaaab. Da jeg kom til Levenshulme skulle jeg saa slaebe min oppakning den sidste kilometer hjem, hvilken mine arme efterhaanden ikke syntes specielt godt om, og desuden regnede det stadig i saa tykke straaler, at selv Peter Tanev ville vaere overrasket. Jeg har siden faaet koebt baade det ene og det andet, saa jeg nu ogsaa er indehaver af en broedrister og diverse ting i baade koeleskab og fryser. Jeg nyder det stille forstadsliv, og genboens dreng har ogsaa faaet sin bold tilbage,som han havde skudt ind i min baghave. Er det hele ikke bare idyl? (Hvis ikke det var for den evindelige regn!!!) I dag har jeg vaeret paa universitetet for at hente mine indregistreringspapirer. Vi er kun fire, der skal studere Historical Social Enquiry, saa jeg haaber ret kraftigt paa, at jeg kan holde bare en enkelt ud i laengere tid af gangen … det er svaert at gemme sig i maengden. Vi snakkes ved, goer vi ikke?

Tags: AaB, Manchester

Der er måske et par stykker derude, der tænker: “Han skulle da tilbage til Manchester i dag”. Det skulle jeg, ja, men det gad jeg ikke. Jeg tager først derop på torsdag, og håber på at nå at hente min nøgle inden kontoret lukker. Jeg har endnu ikke fået nøglen til huset, og jeg er først i Liverpool omkring klokken 15:30 – universitetets boligkontor, hvor jeg skal hente nøglen, lukker klokken 17:00. Presset? “Ja” lyder svaret. Milan vandt i weekenden med Martin Lauersen på banen hele kampen. Hvad siger I så?

Tags: Manchester, Sport

Saa er jeg i Bruxelles igen. Lene er paa arbejde, lige som de andre danskere fra hendes hus, saa jeg har huset og resten af Bruxelles for mig selv (saadan ca.). Efter fire dage i Manchester er jeg ved at have et billede af, hvad det er for et sted, jeg har valgt at bruge det naeste aar af mit liv paa. Det er en by med masser af studerende og billige araberkiosker, hvor de saelger aviser til en trejedel af den egentlige pris! The Observer koster normalt 55 pence, men udvalgte steder koster den kun 20 p. Hvorfor? Ingen anelse, men jeg gider altsaa heller ikke klage over det. Jeg har, som de fleste af jer sikkert ved, lejet mig et hus i Levenshulme, som efter sigende er et gudsforladt sted lidt for langt fra centrum og lidt for langt fra uni. Perfekt! Ro, plads og egen VASKEMASKINE, hvad mere kan en mand midt i tyverne forlange? De to bedste alternativer var at bo taet paa centrum med en vicevaert, der var mere ulaekker end Boerge Roev paa en daarlig dag lige op til byens mest traffikerede jernbane, eller i et socialt boligbyggeri der ikke har vaeret vedligeholdt siden Thatcher i starten af firserne satte en stopper for pengestroemmen til saadanne ulidelige menneskers boliger. Well … jeg vil se paa lidt Bruxelliansk beton. Hav det.

Tags: Bruxelles, Manchester