Jeg har lige taget en test på DRs hjemmeside og resultaterne er ikke specielt overraskende – dog er jeg lidt træt af, at Keld Albrechtsen igen stikker sit grimme fjæs frem et sted, hvor jeg ikke har lyst til at se ham. På positivsiden har vi selvfølgelig, at de fire mennesker fra panelet, jeg er mest uenig med, alle er fra Dansk Folkeparti. At Eyvind Vesselbo kommer ind på en femteplads, af dem jeg er uenig med, passer mig også fremragende.
Resultat:
Politikere tættest på dine svar:
Jørn Jespersen (SF) : 78 point
Jytte Wittrock (S) : 60 point
Morten Homann (SF) : 58 point
Keld Albrechtsen (EL) : 58 point
Anne Baastrup (SF) : 56 point
Politikere længst fra dine svar:
Eyvind Vesselbo (V) : -36 point
Birthe Skaarup (DF) : -38 point
Per Dalgaard (DF) : -42 point
Jørn Dohrmann (DF) : -44 point
Louise Frevert (DF) : -48 point
“Der gives fra 100 til minus 100 point. 100 point er en fuldstændig overensstemmelse mellem dine og politikerens svar.
Testen kan ikke bruges som retningslinie for din stemmeafgivelse. Brug din sunde fornuft i stedet!”
Tags: Politik, Test & Quiz
Som om jeg ikke havde brugt nok af de penge banken vil låne mig, valgte jeg at tage ud til City of Manchester Stadium i dag. Jeg havde ingen billet til at komme ind at se kampen, men jeg ville egentlig bare gerne uden for døren, og der er vel ingen bedre måde at være uden for den på, end ved at se på menneskemængder uden for et stort stadion. City of Manchester Stadium er kun et par år gammelt og er derfor utroligt flot. Der er plads til 48.000 mennesker, og der er udsolgt hver gang der er hjemmekamp. Man skal faktisk have sæsonkort for at få billet. Ikke desto mindre må jeg have set meget søgende og forvirret ud, for der kom en venlig mand hen og spurgte mig om jeg ville købe en billet. Det ville jeg da godt nu da det var til overpris (nå ja ja, det er vel bold). To minutter senere sad jeg inde på stadion med dårlig samvittighed over, at jeg havde brændt £30 (normalpris £24) af på noget så ligegyldigt som en fodboldkamp. To timer senere var jeg faktisk meget mere tilfreds. Efter at ALLE på det fyldte stadion havde sunget for fuld skrald gennem hele kampen og jeg havde set 8 mål, hvoraf de 6 var til City, var penge egentlig den ligegyldige ting. Citys fans er lige efter min smag. Fordi det ikke altid går specielt godt for dem, har de lavet nogle meget sarkastiske sange. Når det går godt synger de altid: We are not, we’re not really here We are not, we’re not really here Just like the fans of the invisible man We’re not really here. Når det over en sæson går rigtig dårligt, men de i en enkelt kamp er på nippet til at vinde, er det i stedet for den normale “you’re shit and you know you are”: We’re shit and and we’re beating you We’re shit and and we’re beating you We’re shit and and we’re beating you We’re shit and and we’re beating you En anden god historie om City-fans’ eminente humor er fra en super-kedelig 0-0 kamp mod Sheffield United i 1997. Sheffield Uniteds fans begyndte at synge “We hate Wednesday, we hate Wednesday” om deres lokalrivaler, Sheffield Wednesday, fordi kampen ikke kunne inspirere dem til at gøre andet end bare at hade Wednesday som altid. Som respons gav Citys fans sig til at synge “We hate Saturdays, we hate Saturdays” fordi de var ved at være trætte af Manchester Citys elendige præstationer, ikke mindst 0-0 kampen foran dem, som de havde betalt i dyre domme for at se. Gid jeg havde råd til at tage derind igen!
Tags: fodbold, humor, Manchester, Manchester City, Sport
Jeg var i dag i biografen for at se Kill Bill vol. 1, som er Quentin Tarantinos fjerde film. For dem der er i tvivl kan jeg sige at hans tre foregående film var tre andre mesterværker: Reservoir Dogs, Pulp Fiction og Jackie Brown. Han har desuden haft sine geniale hænder på andre af historiens allerbedste film: From Dusk Till Dawn, Desperado, Natural Born Killers og Four Rooms (The Man From Hollywood). Som altid bringer Tarantino dødstallet op på numre, som vi, der ikke bor i Guds Eget Land og derfor ikke må bære våben, ikke forstår. I en af scenerne dræber Uma Thurman på egen hånd omkring et par hundrede mennesker, der alle er trænede kampeksperter … men hun har også en rigtig rigtig stor kniv. Plottet er næsten ikke tilstedeværende, hvilket sådan set bare gør filmen bedre. Der er kun én handling, og det er Umas gengældsridt mod dem der vil hende ondt. I sidste ende vil hun meget gerne dræbe en mand ved navn Bill (ikke overraskende), men det må vi vente til vol.2, som udkommer i februar, med at finde ud af om hun gør.
Tags: biograf
Jeg har ikke så meget at sige (måske fordi jeg er alt for sulten og bare vil hjem), men jeg synes lige, at du skal lægge mærke til, at jeg har gjort siden lidt bedre:
- Du kan nu skrive en kommentar til mine indlæg
- Nederst på siden kan du nu finde en indholdsfortegnelse
- Mindre skrift skulle gerne hjælpe lidt på dine øjne
- Jeg har tilføjet et link til min hjemmeside
- Jeg har tilføjet et link så du nemt kan skrive til mig
- Jeg har tilføjet et link til Blogger.com, som sørger for at disse blogs kan laves nemt og gratis for os ikke-helt-nørdede-nok-til-selv-at-kunne-finde-ud-af-det mennesker
Det er da vist også forbedringer nok for en dag eller et års tid.
Tags: blog
Jeps. Jeg ved det. Jeg har ikke skrevet noget i lang tid, men jeg kan da glaede mig over, at der ikke er nogen der kigger paa siden alligevel. Jeg er startet paa universitetet nu (som naevnt i foregaaende traad). De fire personer, jeg er blevet sat sammen med er alle sammen meget flinke og rare. Den ene er en fyr fra sydengland et sted. Jeg skal kun have et enkelt kursus sammen med ham fordi han kun er deltidsstuderende. De to andre er begge amerikanere, og jeg haaber, at jeg snart faar fat i nogle bileder af dem. Han er simpelthen en tegning! Han minder mig utroligt meget om Michael Bolton med undercut. Paa dette semester skal jeg foelge tre kurser og troppe op til tre workshops: Historical Social Enquiry I: Theories, Concepts and Approaches Development: Comparative Social Change Social Theory & Cultural Identity Archival Research Rapid and Participatory Appraisal Content Analysis Derudover skal vi gennemgaa et IT kursus. Hvis der er en enkelt der skulle vaere interesseret i at gennemgaa kurset selv, kan det findes her.
Tags: AaB, Sociologi