Professor Noam Chomsky (blog) gæstede i gÃ¥r Manchester, og Lene og jeg var to af de ca. 1000 heldige, der fik billetter til foredraget. Chomsky er en af verdens mest indflydelsesrige akademikere, intellektuelle eller hvad man sÃ¥ har lyst til at kalde ham. Michael Moore (blog) med en meget lang uddannelse. Det var en god oplevelse og dejligt at høre, at vi alle hader de samme mennesker af de samme Ã¥benlyse grunde. Vi kan ikke lide krig. Slet ikke de nytteløse, der føres af voldsliderlige mennesker/stater uden opbakning fra FN. Vold avler vold, ydmygelser avler ydmygelser og alt det der. Efter forelæsningen tog vi med et par andre røde individer pÃ¥ Centro for at drikke lidt belgisk øl. Efter det stod den pÃ¥ italiensk mamse pÃ¥ Eden, hvorefter vi løb tør for energi og tog hjem. En grund (omend ubevidst) kunne nemt være, at vi fredag anskaffede os et fjernsyn. At det viste sig, at de havde valgt at indskrænke antallet af seværdige programmer til lige nøjagtig 0, kunne vi jo ikke vide. Vi smed os dog alligevel trofast pÃ¥ sofaen og sÃ¥ en eller anden ulidelig film med Michelle Pfeiffer og Bruce Willis. Pføj for en gang nonsens og dÃ¥rligt skuespil. It was tragic, but also quite funny. Efter de seneste par ugers knoklen med essays var det dog tiltrængt bare at glo formÃ¥lsløst pÃ¥ et tv, og det klarede jeg til topkarakter. Anderledes gÃ¥r det nok med de forskellige essays (især det sidste). Nu er der kun specialet tilbage herovre … før uddannelsen i DK skal gøres færdig med en teoriopgave pÃ¥ 20 sider og derefter 100 sider til specialet. Jeg stresser allerede igen. Jeg mÃ¥ hellere irritere mig selv ved at lave en specialesidetæller her pÃ¥ siden, sÃ¥ jeg oftest muligt bliver mindet om, hvor (ufattelig) meget jeg mangler. Hmmm … senere … lige nu er jeg gÃ¥et i sommerferie-mode, selv om det ganske givet er en dum idé, men i morgen kommer mor og far pÃ¥ besøg frem til fredag, sÃ¥ der skal vist bare hygges til da. SÃ¥ mÃ¥ virkeligheden indhente mig igen om en uge. Gid den aldrig kom tilbage.
Tags: blog, Manchester
… nÃ¥r man i forbindelse med morgenhygiejnen finder en gennemvædet tandbørste frem.
Ved det indiske valg fik Kongrespartiet, med Rajiv Gandhis kone, Sonia Gandhi, i spidsen, et overraskende godt valg. SÃ¥ godt, at det ser ud til, at hun bliver Indiens næste premierminister. I den forbindelse har Salman Rushdie skrevet en rigtig god artikel, “India’s New Era“, som ogsÃ¥ tager vi ikke specielt Indien-kyndige med pÃ¥ et meget kort historisk tilbageblik. Som diaspora-inder mener han ikke, at det tidligere indiske, hindu-nationalistiske, regime var til stor hjælp. I stedet ser han flere perspektiver i Gandhis kandidatur, især med hensyn til fremmedhadet. Sonia Gandhi er født og opvokset i Italien og bliver derfor set af nationalisterne som en udlænding, selv om hun har boet i Indien de sidste 40 Ã¥r. Hendes egen katolske opdragelse ligger bag hendes ønske om et samfund med plads til alle religioner og hendes navn har appelleret til alle de hundrede millioner fattige indere i landdistrikterne, som elskede hendes svigerfar, Mahatma Gandhi. Rushdie vil dog ikke løfte armene og juble, før han har set, hvad Kongrespartiet kan udrette: “Sonia Gandhi — who has proved she has the stomach for the fight — will have to prove that she is not just keeping the leader’s seat warm for her son or daughter to inherit, that she is a true, unifying leader”. Under alle omstændigheder er det dog forløsende at se, at verdens største demokrati, som i øvrigt for første gang stemte 100 % elektronisk, har droppet det nationalistiske styre, som mÃ¥ske nok har stÃ¥et bag tiltrængte økonomiske reformer, men som ikke har sørget for, at de mange fattige har set noget til pengene. Desuden burde dette være starten pÃ¥ slutningen af de brutale ovefald og mord pÃ¥ især muslimer, der har foregÃ¥et med styrets opbaking i alt for lang tid.
Tags: mac
Hos RoyalBet.com: 1.01 – Alt gÃ¥r som planlagt. Kedeligt. 2.07 – Frederik sætter sig med drengene pÃ¥ den lokale og gider ikke troppe op i kirken. 372.13 – Mary har fÃ¥et nok af en glubsk dansk presse og flygter i ægte Fagre Voksne Verden/The Graduate-stil da Den Glemte Tasmanske Prins kommer og banker pÃ¥.
Udpluk fra Poul Nyrups weblog i dag (han er formand for de Europæiske Socialdemokrater): “PÃ¥ vegne af Partiet af Europæiske Socialdemokrater skal jeg derfor hermed sende denne haste-appel til den nuværende administration i USA: ” Fortæl verden sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden!.” Disse ord er velkendte ved alle domstole I USA og af alle amerikanske borgere. De demokratiske magter, der har magten og som har besejret en diktator i humanismens og menneskerettighedernes navn bør aldrig, aldrig, aldrig lade sig friste til at undertrykke eller krænke de menneskerettigheder, vi alle kæmper for. For hvis det sker, sÃ¥ har vi alle tabt. Jeg vil opfordre Det Hvide Hus til hurtigt at offentliggøre all information der vedrører de forfærdelige hændelser i de amerikansk-kontrollerede fængsler.” Hertil vil jeg bare tilføje, at de ansvarlige skal stilles til ansvar for mishandlingerne – ikke kun soldaterne, der udfører handlingerne, men ogsÃ¥ de ansvarlige politikere, som sender folk i krig, der ikke er i stand til at hÃ¥ndtere den situation de bliver stillet i. At disse soldaters krig ikke er anerkendt af verdenssamfundet gør slet ikke situationen bedre. Bush burde ikke bare fyre Rumsfeld men ogsÃ¥ selv gÃ¥ af, hvis mange af billederne er sÃ¥ slemme, som de selv giver udtryk for.
Tags: billeder, blog, Politik, politiken, poul, usa
Jeg har valgt at samle Thomas’ vante op og offentliggøre min ønskeseddel til den komité, der skal arrangere hyldestkoncerten før mit bryllup (nej mor, jeg skal ikke giftes – det er bare sÃ¥dan en idé der er opstÃ¥et efter Frede og Marys Rock ‘n’ Royal koncert). Jeg regner med at eventet kommer til at hedde “TIISSRRS – The Immensely Intense San Siro Rock & Royal Showdown”. Da det er Thomas, der er kommet med ideen vil jeg følge hans taktstok og kun vælge fem navne. Jeg ville MEGET gerne have valgt 30-40 stykker, men det mÃ¥ man jo nok ikke. Jeg er gÃ¥et efter navne som mange mennesker kender, for vi skal trods alt have skrabt ca. 80.000 mennesker sammen, der gider betale for at komme ind :-) Listet i den rækkefølge de skulle spille:
Som aftenen skrider frem kommer der dermed mere og mere sovs pÃ¥ drengen og slutter af med en omgang ophedet dansemusik med kongen af d’n'b. Det er ret tydeligt af sammensætningen, at jeg er ved at være en gammel nar, for det er vist kun The Streets, der ikke har været pÃ¥ toppen af poppen i omkring et Ã¥rti. Africanism-feberen startede dog først for alvor for ca. tre Ã¥r siden, sÃ¥ selv om de forskellige medlemmer af kollektivet har været fremme meget længere end det, synes jeg godt jeg tør sige, at det er ret nyt. Gymnasiemusikken hænger dog ved, jeg ved det, men det er helt bevidst, at jeg har sammensat en liste af, for mig, nostalgiske toner.
Tags: mac, musik
Jeg er