Jeg brugte min sidste aften i Manchester til at gÃ¥ en tur i centrum og til for sidste gang at udnytte, at man kan komme i biografen for 35 kr. Jeg valgte heldigvis at tage ind at se Diarios de motocicleta, som mÃ¥ være en af de bedste film verden endnu har set. Filmen er en roadmovie-cum-dokumentar-cum-alt-muligt-andet, som starter i Buenos Aires i 1952. Den 23-Ã¥rige medicinstuderende Ernesto Guevara (senere kendt som en vis Che Guevara) og hans 29-Ã¥rige ven Alberto Granado tager pÃ¥ en otte mÃ¥neder lang motorcykeltur gennem Sydamerika. Under denne rejse skrev Che dagbog, og den er senere udkommet som bog. Det er denne bog, “The Motorcycle Diaries“, og Granados “Travelling With Che Guevara“, der har været grundlaget for Walter Salles mesterværk. Salle siger selv, at filmen er “… a little bit like Easy Rider meets Das Kapital …”, men jeg ved nu ikke rigtig, om det er den rette mÃ¥de at forklare filmen pÃ¥. Jeg kan dog ikke gøre det bedre, sÃ¥ jeg mÃ¥ lade det blive ved det. Filmen viser dog meget tydeligt, hvordan Ernesto Guevara bliver gjort opmærksom pÃ¥ de mange uretfærdigheder i verden, og hvordan han efterhÃ¥nden bliver mere og mere opsat pÃ¥ at gøre noget ved det. Filmen slutter dog før han bliver Castros højre hÃ¥nd og det synes jeg er ufattelig dejligt. Det bliver dermed en film om manden Ernesto Guevara og ikke om ikonet El Che.
Tags: biograf, Manchester, Sydamerika
Den eneste bog jeg ikke har sendt hjem til Danmark er Yann Martels “Pi’s Liv“. Jeg blev færdig med den i morges, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om den. Den var da til tider meget fængslende og spændende og sÃ¥ videre, men jeg fatter ikke helt, hvorfor den skulle vinde The Man Booker Prize i 2002. SÃ¥ god synes jeg nu heller ikke, at den var. Jeg er ikke engang begyndt at tænke over livets dybere mening, selv om de lover det pÃ¥ bagsiden. Litteratursiden skriver da ogsÃ¥, at det meget interessante tema er
… at livet er en fortolkning af de fakta, vi fÃ¥r overladt. Det er en historie om religion, tro og tvivl, om hvad tro er, og hvordan tro fungerer. Martel ser moderne mennesker som hypnotiserede af fornuft og alt for tilbøjelige til at sætte lighedstegn mellem sandhed og faktuel sandhed. For ham er virkeligheden ikke et spørgsmÃ¥l om sandhed, men et spørgsmÃ¥l om fortolkning.
Tjaaa det kan da godt være – jeg ser nu bare ikke megen fornuft i det ;-) Rigtig fin læsning, ja, men jeg nægter altsÃ¥ at være blæst bagover og jeg nægter at tro pÃ¥, at det er den bedste skønlitterære bog, der blev udgivet af en person fra Commonwealthlandene i 2002. Men mÃ¥ske jeg er biased, fordi jeg hader, at de har valgt at oversætte den til “Pi’s liv” i stedet for “Pis liv”. Det sidste er trods alt bÃ¥de rigtigt og sjovt. Desuden er det rent faktisk et pisliv han beretter om, skal siges. Hvorom alting er, sÃ¥ glæder jeg mig til at lande i den danske havn (i min elskedes favn, hvis vi skal blive i det poetiske) pÃ¥ onsdag, sÃ¥ jeg kan komme hjem til gamle venner og nye bøger. Begge dele stÃ¥r det lidt sløjt til lige her lige nu. Men jeg har da de forskellige papers til minikonferencen/mini-konferencen/sociologi konferencen pÃ¥ Sociologistudiet i Aalborg pÃ¥ torsdag. Sig ikke, at jeg kommer til at kede mig ;-)
Tags: Aalborg, sjov, Sociologi
Bolden er jo stadig rund og alt det der. Men dette her lugter nu langt væk af bestikkelse og aftalt spil. Kampen er ikke engang færdig endnu. Og så nu hvor selveste Asbjørn S. scorer! 
Update: Brøndbys Per “Skruebrækker” Nielsen, som i dag er Litauer, blev i pausen udskiftet til fordel for den altid Litauiske Auri. 
Desuden bør det nævnes, at min lille kampagne haft den effekt, at kampen ikke længere nødvendigvis ender 0-0. Ebrima Sowe har scoret til 1-2. Men mÃ¥ske han bare drømmer. Update II: 1-4. Det var lidt af en afklapsning. Tænk hvordan det ville være gÃ¥et, hvis Herfølges andenmÃ¥lmand, Jakub Droppa, havde stÃ¥et. Han ser ikke altid lige heldig ud. Update III: Man skulle jo næsten tro, at det var løgn, men DR skriver lige efter kampen: “Med Thomas Kahlenberg som bÃ¥de dobbelt mÃ¥lscorer og den store drivkraft pÃ¥ midtbanen vandt Brøndby lørdag 4-2 pÃ¥ udebane over Herfølge og genindtog dermed førstepladsen i SAS-ligaen.” Ãæ’Ëå“hhhh. Hvordan endte den kamp?
Tags: blog, fodbold, Sport
De forskellige personlighedstests rundt omkring er dybest set fyldt med regulær nonsens og føren-bag-lyset. Med The Oracle of Starbucks er det imidlertid anderledes. Ved blot at angive hvad man drikker pÃ¥ Starbucks, kan den fortælle hvilken personlighedstype man er. Og den rammer plet. Jeg blev fx “Asshat,” og det kan der jo ikke herske tvivl om. Beskrivelsen af mig er ogsÃ¥ spot-on:
You carry around philosophy books you haven’t read and wear trendy wire-rimmed glasses even though you have perfect vision. You’ve probably added an accent to your name or changed the pronunciation to seem sophisticated. You hang out in coffee shops because you don’t have a job because you got your degree in French Poetry. People who drink grande americano are notorious for spouting off angry, liberal opinions about issues they don’t understand. Also drinks: Any drink with a foreign name Can also be found at: The other, locally owned coffee shop you claim to like better
Det af det, der ikke passer, kunne nemt have passet. Og sådan noget.
Tags: Test & Quiz
Der er snak om at lave navnet pÃ¥ vejen, der fører op til indgangen til Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund, om til Egon Olsens Vej. I øjeblikket hedder den noget sÃ¥ originalt som Fængselsvej. Ideen er der pÃ¥ ingen mÃ¥de noget i vejen (get it?) med, men Politikens forklaring, synes jeg er lidt for personlig. Ja jeg vil nærmest sige, at det er noget forfærdeligt 68er snak – og sÃ¥ om en just afdød og meget afholdt mand: “Som en gestus over for den netop afdøde skuespiller Ove Sprogøe, som lagde krop, stemme og cigar til Egon Olsen, er forslaget om at omdøbe vejen sendt til vejrs.” Det er da meget muligt, at Hr Sprogøe lagde krop og stemme til Egon Olsen, men cigaren har vi da vist aldrig set.
Tags: ego, Politik, politiken
I denne weekend er der In the City, som er et musikkonvent med en allersørens masse delegerede. Jeg er nu ret ligeglad med de “2000 music professionals,” men er overordentlig interesseret i de “5 days & 5 nights, 50 venues and 500 bands.” Se, det kan vi bruge til noget. I aften stÃ¥r den pÃ¥ et eller andet for mig ukendt pÃ¥ et for mig ganske kendt sted. Night & Day slÃ¥r dørene op for masserne med følgende appetitvækker:
“1 DAY AND 3 EVENTS…1 till 3pm ACOUSTIC SHOWCASE featuring ISOBEL HEYWORTH / NATHAN BURTON / ARON ROBINSON / LITTLE NEEMO / MEADOWÃæ’–FREE ENTRY!7.45-11.30pm ITC UnsignedÃæ’–FREE ENTRY!11.30-3am IN THE CHIPPY! A Chips records party-hardy special featuring STAZI
Den smøre giver ikke meget mening for lille mig (slet ikke med deres Ãæ’–er i stedet for punktum-mellemrum), men det skal da nok gÃ¥ hen og blive spøjst alligevel. Jeg ser især frem til en omgang party-hardy ved Chips Records. Det er da en appetitvækker af format.
Tags: Manchester, musik
E-mail just afsendt med retning TV3:
Hej TV3 og ogsÃ¥ 3+ Jeg har i nu mange Ã¥r forgæves ventet pÃ¥ en genudsendelse af “Det’ jo løgn” (dansk satireprogram). Det startede pÃ¥ hedenløbne ZTV og fortsatte pÃ¥ 3+, da de startede med at sende i april 1996. Thomas Wivel (oks Fraaaaank, Fraaaaank, Frank!), Carsten Bang (oks The Vendelbo) og Jakob Petterson (oks Vi lukker nu) var hylemorsomme – ja nærmest skingrende latterkrampetrækkende vanvittige. Jeg har ladet mig fortælle at noget af det – eventuelt alle afsnit – blev genudsendt i vinteren 98-99, men pÃ¥ daværende tidspunkt tøffede jeg rundt i størstedelen af Europa i en gammel skaldet kassevogn kaldet My. Det har jeg endnu ikke tilgivet hverken jer eller mig selv for. Off the record havde jeg tidligere de fleste afsnit pÃ¥ betamax (jeg udnyttede det ikke kommercielt og videredistribuerede ikke et eneste minut – bland venligst Antipiratgruppen udenom). — Mi-hidt-veeeeeejs– Da jeg sidst kiggede i min kuffert, som jeg bruger som værktøjskasse, var bÃ¥ndene dog pist væk. Ja de var nærmest ikke til at finde. De var desuden forsvundet. Men jeg havde tilfældigvis en plade med Thin Lizzy. Men det er jo en anden sag. Nu da “Det’ jo løgn” er langt det sjoveste tv I nogensinde har sendt (Simpsons tæller ikke), kan jeg ikke forstÃ¥, at det ikke snart bliver genudsendt. Jeg mener, hvis der er plads til Dr. Phil, burde der ogsÃ¥ være plads til danskproduceret humor, ikke sandt? Hvis det er helt umuligt at genudsende afsnittene eller udgive hele baduljen pÃ¥ det dersens DVD, vil jeg for et ganske klækkeligt engangsbeløb pÃ¥ op til flere hundrede øre gerne bestille afsnittene pÃ¥ VHS. Tak for hjælpen René
SÃ¥ kan man jo bare sætte sig og vente. Eventuelt mens man tænker over det dybere budskab i “Dunken omkring morfar“.
Tags: Europa, humor, Jakob, sjov
