René Clausen Nielsen

For et år siden skrev jeg her på bloggen 9 ting, jeg gerne ville gøre bedre i det nye. På godt gamelt dansk havde jeg ni nytårsforsætter, og jeg må sige, at det er gået langt over forventning. Her er status: Ting der burde kunne lade sig gøre:

1. Klippe hår mindst en gang om ugen (det kan jo ikke tage så lang tid!). Det er jo heller ikke fair, at jeg havde det som nummer et på min forsæt-liste. Jeg tror dog, at jeg vil erkende nederlaget uden så meget som den mindste kende værdighed og overføre det til 2005. Det er hermed gjort. Som bod vil jeg inkludere barbering (i det mindste en trimning)
2. Indlede en længere samtale med en af mine naboer. Jeg fik det ikke gjort i den irske forstad til Manchester, Levenshulme, hvor jeg boede på daværende tidspunkt. Det er ville trods alt også være en risikabel sag, med alle de fordrukne irske mænd. Her i København tog det mig mindre end en uge at komme i snak med to forskellige naboer, så dette punkt er godkendt.
3. Købe nyt tøj for mindst 200 kr. Tro det eller ej. Jeg har brugt flere tusinde kroner på tøj i 2004. Næsten tre, faktisk.

Lille mulighed for:

1. Stoppe festrygningen (det er sgu da ulækkert). Festrygningen er gået fra hver gang til hver sjette-syvende gang. Godkendt. Det bliver aldrig bedre end det.
2. Færdiggøre min “100 ting” som har været under opbygning i et halvt Ã¥r (er kommet til nummer 10). Færdiggjort for længst. Den burde mÃ¥ske opdateres, men det er jo en anden sag.
3. Kalde hestehovedet ved hans – efter sigende – rigtige navn, Ruud van Nistelrooy, mindst én gang. SÃ¥ vidt jeg kan huske, er det vist sket en enkelt gang, men det var vist for at forklare, hvem jeg snakkede om, nÃ¥r jeg sagde hestehovede. SÃ¥ gælder det jo nok ikke. Jeg har ikke i sinde, at lave om pÃ¥ den sag i 2005. MÃ¥ske jeg i stedet vil variere mine øgenavne lidt og kalde ham “dykkeren” hver anden gang.

Ikke muligt, men ønskeligt:

1. Skrive postkort til min morfar mindst én gang. Det har jeg svært ved at tro. Men jeg har besøgt ham, og det må da være meget bedre. Han kan trods alt ikke se, hvad der står på et kort alligevel.
2. Færdiggøre mindst én opgave mere end to timer før deadline. Kommer aldrig til at ske.
3. Ikke snakke engelsk som Peter Schmeichel. Hvem er jeg til at dømme. Det blev vist lidt bedre, men det er jo svært at sige. Det var dog mest i starten af mit ophold i Manchester, at jeg fik at vide, at jeg lød som ham. Jeg mener selv, at den er godkendt. Please.

6 godkendte ud af 9 er jeg faktisk meget stolt af. Især når én af de ikke-godkendte slet ikke er noget jeg har lyst til. Eller behøver. Hestehoved. Godt nytår!

Tags: blog, København, Manchester

… kan man ofte finde nogle ufattelig gode nyheder. Denne gang fra sportens verden.

• Berlusca stopper som præsident for AC Milan
  Efter 7 Serie A titler, 4 Europacups for mesterhold/Champions League titler, 1 Coppa Italia, 2 interkontinentelle cups, 4 europæiske supercups og 5 italienske supercups stopper Silvio Berlusconi som præsident for AC Milan. Jeg kan derfor – efter 18 Ã¥r – endelig blive fri for at skulle anses som værende fascist, bare fordi jeg holder med Milan, nÃ¥r jeg snakker med uvidende fjolser, der intet kender til Milans historie. Jeg overvejer stærkt ar søge stillingen. Hvis jeg fÃ¥r jobbet vil jeg styre klubben med blød hÃ¥nd og afkræve Berlusca nogle af hans hÃ¥rdtafpressede mafiapenge. Hans millioner kan jo lige sÃ¥ godt blive ved med at gÃ¥ til det gode formÃ¥l. Forvent at se mig købe Ronaldo, Vieira og van Nistelrooy for derefter at sætte dem til at spille pÃ¥ reserveholdet … sammen med Jens Lehmann.
• Valencia flytter fra Mestalla
  Det er altid svært at opgive sit gamle stadion. Spørg bare The Citizens i Manchester om udskiftningen af Maine Road til fordel for The City of Manchester Stadium – eller spørg Liverpools tilhængere om det snarlige farvel til (det ægte) Anfield Road. Hvad historien om Mestalla er, er svært at sige. Ikke mange medier skriver om historien, men Soccerway skriver, at Valencia C. F. vil rive det gamle stadion ned. Et par andre læselige kilder (TV2 og DR Text TV) siger, at Valencia C. F. vil sælge deres stadion, Mestalla, for over 2 mia. kroner. Det betyder, at deres betydelige gæld pÃ¥ ca. 675 mio. kroner kan ryddes af vejen, samtidig med, at et nyt stadion med plads til 70.000 tilskuere kan bygges. De spanske medier er selvfølgelig mere flinke til at bringe historien, men mit spanske er nu engang lidt rustent (som i: ikke eksisterende). SÃ¥ vidt jeg forstÃ¥r artiklen i AS, sÃ¥ har bÃ¥de Soccerway og TV2/DR, fat i halvdelen af den rigtige historie. AS skriver vistnok (jeg vil meget gerne korrigeres, Jakob), at Valencias borgmester og Valencia C. F.s præsident har underskrevet en samarbejdsaftale, der betyder, at projektet kan føres ud i livet som en del af en byfornyelse i omrÃ¥det omkring Mestalla. Byen vil sÃ¥ give Les Ches (Los Ches?) €300 mio., hvoraf en del sÃ¥ kan bruges til en mere moderne stadion med plads til 70.000 tilskuere, der skulle stÃ¥ færdig i 2008, sÃ¥ det kan bruges i sæsonen 2008/2009. Der stÃ¥r vist ogsÃ¥ noget om navngivningen af det nye stadion, men det fatter jeg ikke en hujende rodeotrold af. Jakob? Sidst, men ikke mindst, vil de vist forsøge at fÃ¥ Champions League-finalen til det ny stadion. Nyt, stort stadion til Valencia er super-godt. Det samme er en sund økonomi og mange tilskuere. Tak Rita. Det skal forresten ogsÃ¥ lige tilføjes, at jeg synes, at det er fedt, at kvadratmeter hedder “metros cuadrados”.

Lidt sjovt skal der vel også være plads til:

• AC Milan vil have Thomas Gravesen
  Selvfølgelig vil de det. Som erstatning for Rui Costa. Jeps. Selvfølgelig. Det lyder da som en forrygende idé. Not.

Tags: AC Milan, Europa, fodbold, Jakob, Manchester, sjov, Sport

Jeg har implementeret understøttelse af Gravatars i kommentarerne, sÃ¥ hvis du ikke allerede har lavet dig selv en konto pÃ¥ gravatars hjemmeside, mÃ¥ du hellere fluks gøre det. Gravatar er en forkortelse af “globally recognized avatar”, hvilket nok ikke hjælper alle til at fatte, hvad det er. En avatar er ifølge hinduismen en materialisering af en guddom – eller pÃ¥ godt gammelt dansk, et billede af en gud. I disse nørdede tider har ordet dog fÃ¥et en mere jordnær betydning. Ordet bruges nemlig om de smÃ¥ billeder pÃ¥ diverse internetfora, der viser et billede af den person, der har lavet indlægget. Det kan selvfølgelig ogsÃ¥ bare vise en tegning eller noget helt tredje, men ideen er, at man bruger samme billede forskellige steder, sÃ¥ andre hurtigt kan genkende afsenderen. Disse smÃ¥ billeder kendes ogsÃ¥ fra MSN Messenger, hvor de kaldes displaybilleder (Messenger kan forresten køre ved hjælp af kun en browser nu om dage. Det skal nok blive populært pÃ¥ skoler og arbejdspladser rundt omkring ;-) ). Gravatar er dermed et forsøg pÃ¥ at lagre et billede (i dette tilfælde pÃ¥ 80×80 pixels) et centralt sted, for dermed at kunne bruge det i alle sammenhænge. Man bliver dermed fri for at skulle uploade samme billede til alle de forskellige hjemmesider, man skriver eller kommenterer pÃ¥. Billedet bliver kædet sammen med e-mail-adressen, sÃ¥ hvis bare man registrerer sig med samme adresse pÃ¥ alle sider, bliver samme billede automatisk brugt alle steder. Man kan skifte billede efterhÃ¥nden som man bliver træt af det gamle, og pÃ¥ den mÃ¥de bliver alle billeder ved gamle indlæg ogsÃ¥ udskiftet. Det er meget smart, synes jeg. Især fordi jeg ikke selv har fundet et brugbart billede endnu, men i stedet benytter et billede, jeg har fundet et eller andet sted for lang tid siden (vistnok her et sted). Til andre brugere af WordPress: SÃ¥dan implementerer man Gravatar i sin blog.

Tags: billeder, blog, WordPress

… der sker nu engang ikke det store her pÃ¥ stedet i øjeblikket. Og som det altid er tilfældet, sÃ¥ skriver jeg mindre nÃ¥r der sker meget. Dumt, men dog faktualitetsagtigt. Jeg er dog lige ved at tro, at det er pÃ¥ vej til at ændre sig. Vi er efterhÃ¥nden ved at have lavet et hjem ud af vores nye lejlighed, og vores internetforbindelse har de seneste dage været mere stabil end de første par uger, hvor vores bredbÃ¥nd enten var meget smalt eller fuldstændig ikke-eksisterende. Jeg er desuden tvunget til at sidde ved computeren det meste af døgnets 24 timer de næste ca. fire uger. Min nedtælning i venstre sider fortæller hvorfor! Julen er nu veloverstÃ¥et, og det samme er rejseaktiviteterne, som har optaget en alt for stor del af dette Ã¥rs december. Jeg har fÃ¥et kappe, hætte og hat pÃ¥ i Manchester, og de par billeder, der blev gode fra den ganske gode tur, vil sikkert kunne nydes her pÃ¥ siderne i løbet af ikke ret lang tid (nu da det er mig, der skriver det, vil det sige mellem 23 minutter og 13½ Ã¥r). Selve ceremonien ligger allerede klar til den person, der skulle have en time til overs til noget meget lidt spændende. Jeg fik to dvd-afspillere i julegave samt to dvd-film (sidstnævnte fra mig selv, der havde luret, at de to gaver, jeg skulle have, begge var dvd-afspillere). Jeg havde valgt at investere i “Casper og Mandrilaftalen” 1 og 2 (3′eren mÃ¥ tilføjes nÃ¥r den engang ogsÃ¥ kun koster 80 kroner). Det bringer min dvd-samling op pÃ¥ imponerende 3, fordi jeg for et Ã¥rs tid siden forgældede mig ved at købe “24 Hour Party People“. Tre skiver er ikke mange, men hold kæft hvor er det tre af de bedre. Uventet fik jeg en cd (The Prodigy: “Always Outnumbered, Never Outgunned“) af mine tre niecer og min nevø. Respekt til dem. De har truffet et særdeles godt cd-valg … og sÃ¥ er de kun mellem ½ og 4 Ã¥r. De skal skam nok blive til noget. Modsat deres evighedsstuderende onkel ;-) NytÃ¥rsaften tager Lene og jeg til Hinnerup, hvor vi skal udnytte, at Majkens forældre ikke er hjemme. Med andre ord er der ikke i nærheden af at være plads nok i Majkens egen lejlighed i Odense. Det ville ellers have været nemmere for os, og ganske givet ogsÃ¥ for hende selv. Heldigvis skal vores nye Ãæ’¼berboere (hvoraf den mandlige halvdel desuden er vores nye vicevært) ogsÃ¥ til Ãæ’…rhus for at holde nytÃ¥rsaften. Og de har bil. Dem kan vi godt lide. Og det ødelægger jo pÃ¥ ingen mÃ¥de vores positive indtryk af dem, at de er politisk aktive i SF … men … øhhh … af sidstnævnte information mÃ¥ det kunne kunkluderes, at det er en lille, meget lidt forurenende bil, hvori vi skal være fire voksne mennesker og en hund. Spast pÃ¥ vej til nytÃ¥rsaften, knapt sÃ¥ morsomt næste morgen. Ses vi? Det tror jeg nok vi tør.

Tags: billeder, Manchester