Og det i en ruf. Mine gode ven Dan gik allerede i gang med at sprede makepovertyhistory-budskabet for over et halvt Ã¥r siden. Ja, jeg husker det til at være engang i november, men jeg gider ikke til at søge hans blog igennem. Jeg, derimod, har glemt alt om det. Nu skal det dog være nu. Jeg er jo mÃ¥ske nok ikke det mest fremme-i-skoen individ, men jeg har sÃ¥mænd ogsÃ¥ investeret i nogle hvide armbÃ¥nd. De startede vist med at være moderne for efterhÃ¥nden lang tid siden, men jeg har faktisk set urimeligt fÃ¥ mennesker gÃ¥ med dem her i landet. Hvis 26 mio. mennesker ville investere i et gult et af slagsen med Nike-logo pÃ¥, for at give kræftkampagnerne et tiltrængt løft, sÃ¥ vil lige sÃ¥ mange vel give pengene til at udrydde fattigdom? 20 kroner er nu engang meget lidt, nÃ¥r man samtidig fÃ¥r en genstand, der viser, at man er et utroligt gavmildt og betænksomt menneske. Selvfedme er nu engang den bedste vej til andres ditto. Til dit og mit forsvar bør indskydes, at den danske del af kampagnen først for alvor blev skudt i gang for et par uger siden. De rykker ogsÃ¥ ud til diverse festivaler, sÃ¥ mon ikke noget nær alle festivalgæster i Roskilde ender med at gÃ¥ rundt med et armbÃ¥nd. Med andre ord: hvis du skal nÃ¥ at være lidt unik, bør du nok bestille dit armbÃ¥nd med det samme. Den danske del af kampagnen er et samarbejde mellem UNDP Nordic og Ibis. FormÃ¥let er af gode grunde at udrydde fattigdom. Som platform for den vision blev der for nogle Ã¥r siden skrevet en FN-mÃ¥lsætning for udviklingen i verdens fattigste lande – kaldet 2015 MÃ¥lene (se ogsÃ¥ den grafisk blærede version). Det er nogle meget simple mÃ¥lsætninger, som kan betyde alt for de 1,2 mia. mennesker, der lever i yderste fattigdom, sÃ¥ du kan lige sÃ¥ godt komme i gang med at hjælpe. Hvis ikke jeg kan overbevise dig, sÃ¥ kan videoen mÃ¥ske hjælpe dig lidt pÃ¥ vej. Der er kendte mennesker i den ;-)
Tags: blog, Fattigdom, Udvikling, video
Jeg er Ã¥benbart skater. At jeg ville slÃ¥ mig selv halvt fordærvet pÃ¥ sÃ¥dan et mobilt bræt, er efter alt at dømme ikke vigtigt. DR lader op til Roskilde Festival med en “hvilken-Roskildetype-er-du-quiz“. Jeg er efter denne meget lidt omfattende quiz udnævt til at være skater-type. For at gøre en kort historie umÃ¥delig lang gengiver jeg lige hele beskrivelsen i sin helhed:
Du er skater-typen. For dig er Roskilde Festivalen en kærkommen mulighed for at komme af med alle dine agressioner. Generelt: For dig er der vigtigere ting end musikken, når du er på festival. Det gælder om at sidde sammen i en fasttømret gruppe og kværne maksimalt mange øl, maksimalt meget vodka og ryge maksimalt meget hash. Jeres lejr er det faste holdepunkt, for der er sprutten gratis, og der er der let adgang til at ryge sig en jordfed og guffe løs af de medbragte hashkager. Engang imellem kommer dig og din gruppe dog væltende i flok ind på festivalpladsen. Hiphop- og de hårde rocknavne får hormonerne til at pumpe ekstra voldsomt i Jeres kroppe, og blandingen af sol, vodka og hash råber på en ting: Pogo-dans!!! Så skal der slåsses til musik og med en så overdrevet aggression, at vagterne højst sandsynlig smider dig og dine venner væk fra sceneområdet. Men det er ok, for der er tændt op til en ny jordfed hjemme i lejren. Hvis du er kvinde: Den kvindelige skater-type er en sjælden art. De findes dog, og de gør rigtig meget ud af, at virke mindst ligeså seje som deres drengevenner. Til det formål fungerer store tatoveringer og piercinger rigtig godt. Og så går man aldrig galt i byen med et par baggypants og en undertrøje, der ikke skjuler de voldsomt dekorerede arme. Hvis du er en mand: Den mandlige skater-type er fyldt op med testosteron og ser Roskilde Festivalen som en kærkommen lejlighed til at vise sine veltrimmede muskler frem. De kan kendes på deres skatershorts og deres bare overkroppe, der efterlader frit udsyn til alle sæsonens nye tatoveringer og brystpiercinger. Den mandlige skater-type lever normalt af vand og tun, men til festival tillader han sig selv at spise junkfood. Og som han ved nede fra træningscentret, så kan man med lidt god vilje presse en burger ind under Atkins-kuren. Det er jo bare kød og salat. Og vodka og hash feder i hvert fald ikke.
Så meget forkert på så lidt plads. Jeg tillader da mig selv at spise junkfood hver dag. Hvis det skulle være. Ingen tatoveringer. Ingen piercings. Ingen muskler. Og absolut intet træningscenter. Men ellers er det da ok.
Tags: billeder, mobil, musik, roskilde festival, Test & Quiz
Jeg planlægger sÃ¥ smÃ¥t at tage i Ãæ’Ëå“ksnehallen for at lytte til en vis hr Wesseltoft torsdag den 7. juli under Copenhagen Jazz Festival. Af Ã¥benlyse Ã¥rsager vil jeg gerne have følgeskab, sÃ¥ hvis nogen (nogle?) vil med, er det jo bare superfjong. Og før du siger: “Skal vi ikke hellere tage til Matthew Herbert om lørdagen?”, vil jeg gerne sige, at det ville jeg mægtig gerne, men jeg kan ikke. Jeg skal til jeg-er-blevet-udlært-slabberas pÃ¥ Klim Kro (og nej, jeg er ikke blevet udlært!). Intet mindre. For de af jer, der mÃ¥tte være i byen lørdag den 9., mÃ¥ det dog ikke være nemt at bestemme sig. The Brand New Heavies spiller nemmerlig samme aften pÃ¥ Plænen. Mon ikke jeg tager samme sted hen sammen med Lene ugen inden for at høre Cæcilie Norby? Og mÃ¥ske en tur pÃ¥ JazzHouse mandag den 4. juli for at høre GinmanBlachmanDahl! (nu med Palle Mikkelborg) ville gøre det hele fuldendt? Jeg tror det. Ud over de gratis koncerter rundt omkring, selvfølgelig. Dem kan vi allerbedst li’ :)
Tags: København
Qua min ganske fortræffelige studentertjans pÃ¥ Danidas Center for Kompetenceudvikling var jeg i gÃ¥r inviteret i Operaen til Syddag. I al sin vederstyggelige og paradoksalt nok komplekse enkethed gik det ud pÃ¥ at være mange sammen om at være samlet. Syddag er en Ã¥rlig begivenhed for sydgruppen i Udenrigsministeriet – det vil sige dem af os, der har noget at gøre med udviklingsbistand. Vi havde tilmeldt os arbejdsgrupper, der skulle arbejde med forskellige forslag til forbedringer i dagligdagen i ministeriet. Det kom der en masse spændende ud af, men jeg mÃ¥ ærligt tilstÃ¥, at det, der idag stÃ¥r stærkest i erindringen, er den gode musik (især takket været en yderst underholdende Gert Henning-Jensen) og rundvisningen, som varede en hel time. NÃ¥r jeg engang finder tiden og pengene til den slags, tror jeg faktisk, at jeg vil investere i et par billetter. Operaen er meget imponerende pÃ¥ tæt hold, selv om den pÃ¥ afstand ligner noget, der kunne være bygget af en 9-Ã¥rig pÃ¥ metadon. Og Opera er nu engang ogsÃ¥ imponerende i sig selv. Desuden kan billetter fÃ¥s til sÃ¥ lidt som 60 kroner (stÃ¥plads
bag det ene mål
), så der er slet ikke tale om de vilde priser, som jeg havde forventet. For 280 kroner kan man endda få en fin plads. Så mangler selvfølgelig jeg bare, at de har plads til mig.
Tags: Jobbet, København, musik, Politik, Udvikling
Husk at kigge forbi dolphs helt egen side ved lejlighed.
