2005 28 sep

Dårlig joke, jeg ved det

Kategori: Nyheder (inkl. politik), SportRené kl. 21:26

“Dansk kvindeboksning sikrede sig en VM-medalje i Rusland. I Podolsk besejrede Olympia-bokseren Yvonne B. Rasmussen sin mongolske modstander Tseveen i kvartfinalen og sikrede sig dermed en plads i semifinalen i weltervægt.” Jeg mener … hvor svært kan det være?

Tags: , ,


2005 27 sep

Jeg fatter ikke en Pind

Kategori: Nyheder (inkl. politik)René kl. 14:41

Der er nogle ting, jeg gerne ville være foruden. Kendskabet til Søren Pinds blog eksempelvis. Han må da være et af de mest usympatiske mennesker i denne verden. Det er meget skræmmende at tænke på, at han måske kunne gå hen og blive overborgmester. En lille citatsamling fra just benævnte blog:

Den her mærkelige diskussion om ulighed forekommer helt ulogisk. For alle i Danmark, på nær altså hende [Mette Frederiksen] og så den yderste venstrefløj, går ind for, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det bør man markere. Ved ganske enkelt at fastlåse en fattigdomsgrænse på måske 20 % (måske mindre) mindre end det, man kan få i mindsteløn. Skal det så være en ret? Nej – naturligvis skal betingelsen være, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. SU skal fortsat være SU. Og reglen skal gælde for borgere i Danmark – d.v.s. ikke udenlandske statsborgere.

Det giver ikke mig associationer til en mand, der forsøger at være den mest liberale af de liberale. “Enhver er sin egen lykkes smed, hvis blot jeg synes om denne person og hvis vedkommende vil underlægge sig mine holdninger og ellers bidrage til, at jeg kan blive endnu rigere” er vist et mere passende slogan for de nyliberale. Fattigdomsgrænsen gælder kun for folk, der kunne finde på at stemme på Venstre. Vi andre må dermed godt leve under fattigdomsgrænsen. Hvor meget under mindstelønnen De Gode Fattige må leve forstår jeg dog ikke helt. “… en fattigdomsgrænse på måske 20 % (måske mindre) mindre end det …” giver ikke synderlig megen mening. Pføj.

Kaotere. Et for mig nyt og indtil nu fuldstændig ukendt ord. Det er et ord, der betegner den større flok af unge arabere, der her og nu skaber kaos på Vesterbro. De er voldelige narkomaner. Psykotiske og farlige. Igen får man kuldegysninger ved at tænke på, at over de næste 10 år vil andelen af yngre indvandrere tredobles

Kuldegysninger over at antallet af yngre indvandrere tredobles? Det var dog en mærkelig slutning. Jeg troede lige, at det var kaotere, han himlede op over. Nu er det pludselig et statistisk faktum, at en tredobling af unge invandrere er det samme som en tredobling af kaotere? Jeg troede faktisk, at Pøren Sind lod de mere rabiate indvandrerhadere i venskabskredsen om at komme med den slags tåbelige udtalelser, men han er åbenbart ikke for fin til den slags. Det burde en overborgmesterkandidat være. Mere pføj. Og lad mig så snart glemme, at hans side eksisterer. Tak.

Tags: ,


2005 06 sep

WordPress 1.5.2 på dansk ude nu

Kategori: Alt & Ingenting, WordPressRené kl. 08:13

Langt om længe fik jeg aftes tid og overskud til at kigge den nye version af WordPress igennem. Den ligger nu klar til afhentning i en fordansket udgave. Find links på siden “Wordpress på dansk“. Hvis nogen downloader den fulde version og installerer fra bunden, vil jeg gerne vide, om alt på vejen fremkommer på dansk. Der var et punkt i installationsprocessen, som jeg tidligere havde hardcodet, men som egentlig burde oversættes ved hjælp af gettext (da_DK.mo). Jeg har dog ikke tjekket om det virker, så meld meget gerne tilbage. God ordpresning!

Tags:


2005 02 sep

Det er jo hele … øhhh … to ting!

Kategori: SociologiRené kl. 09:21

Den 30. september giver mig hovedbrud. Der er to arrangementer, jeg gerne vil nørde lidt med. Det ene er gratis, men ved det andet er der snacks. Det er lidt af et dilemma. Forleden tilmeldte jeg mig et kursus i præsentationsteknik. I dag er jeg så blevet gjort opmærksom på konferencen “Mobile Media, Mobile Youth“, som afholdes af Crossroads Copenhagen. Begge dele har fordele og ulemper, så jeg er faktisk lidt i vildrede (hvilket vel giver masser af mening, navnet på konferenceholderen taget i betragtning).

Tags: , ,


2005 01 sep

Faktum

Kategori: Film, Musik m.m.René kl. 22:36

Det tager lang tid at lægge sin cd-samling ind på computeren. Det var bare det jeg ville. Hej hej.