Flower Power

Så er der dømt Flower Power på shevy.dk. Det nye design har været i the pipeline i et par måneder, og jeg er ret tilfreds med resultatet. Den største hurdle var fakkertalt at få overtalt Jennifer Ledbetter til at jeg måtte bruge hendes blomst (ahem). Sammen med Jalenacks tema “Crimson Milk” blev det så til herværende tema, “Flower Power”. Det ligner rent ud sagt pis i Internet Explorer, men heldigvis er det kun lige over halvdelen af mine besøgende, der kommer via den slags genstridige browsere (de burde i stedet ty til en glædebringende browser ex Firefox, Flock eller Opera). Hvorom alting er, så har flere individer kommenteret mit nye design, som egenelig kun har været online i perioder, når jeg har arbejdet på det, så nu bliver det lanceret lidt før det burde. Temaet er pakket med lækre features. Hvis du eksempelvis ikke kan se det fede i at glo på en lang menu med mine links, kan du kollapse den ved at trykke på pilen i toppen af omtalte menu. Du kan endda flytte hele boksen nederst på siden ved at trække den derned. Dine instillinger gemmes i en cookie. Desuden har jeg stoppet en shoutbox ind, så du har mulighed for at sige noget. Den ryger dog måske snart igen, for ikke overraskende er der en del spammere, der synes, at den er sjov at udnytte. I venstre side kan du finde en dims der kan hjælpe dig “Til toppen / Til forsiden / Til bunden”. Selv om det jo ikke er meningen, at andre skal vide det, så er der også et admin-link nederst i venstre side. Jeg siger ikke hvor det er ;-) På grund af den lidt tidlige fødsel aner jeg ikke om siden validerer, der er ting, der ikke er oversat til dansk, og enkelte sider virker ganske enkelt ikke. Men mon ikke lidt af det kommer hen ad vejen. Velkommen til web 2.0 i 70’er-påklædning!

8 comments Write a comment

  1. Jeg bruger allerede “Web Developer”-udvidelsen, som har valideringslinks indbygget. Desuden har jeg også et link i menuen nederst til højre. Pointen var bare, at jeg ikke gider bekymre mig om validering, så lang tid designet er under opbygning.

    Men den nævnte udvidelse får nu alligevel lige et spin, for idéen er god. Jeg er dog bange for, at det vil stresse mig unødigt hele tiden at vide hvor slemt det står til ;-)

    Tak for tippet.

  2. Jeg kan ikke lade være med at kommentere det – skal vi kalde det næsvise i – at du laver en side, som du selv mener halvdelen af dine besøgende ikke gider kigge på ;-) (Den er nu kun lidt ‘grumset’ i IE). Det svarer jo til, at Microsoft laver en browser kun halvdelen af deres brugere finder god! Og den sammenligning bifalder du vel så vældig nødigt! ;-)

    Lækre features – men er der ikke noget galt med farven i “Går du” boksen (Selv i FireFox)

  3. Du er jo helt galt afmarcheret min ven. Det betyder jo blot at min blog beviser sin samfundsrevsende og samfundsopdragende funktion. Det er min moralske forpligtelse, at udbrede kendskabet til bedre og billigere løsniger til Folket. Microsoft har et stort og lukket system for at tjene penge – jeg har et lille lukket system for at hjælpe til med, at de ikke gør det … og for at spare en allerhelvedes masse timer med kodning, som kun er nødvendig på grund af just omtalte selskabs just omtale lukkethed :-)

    Og farverne i “Går du?”: Kønt er det ikke, men det er ikke en fejl. Menubaggrundende er et billede, som har fadende farve, så når det gentages, kommer det til at være grimt. Jeg kunne selvfølgelig lave en baggrund til “Går du?”, som er helt ensfarvet (eller ufattelig høj), men det tror jeg ikke, at jeg gider. Eller…

  4. Jeg forbavses over din altruistiske adfærd. Det er smukt, at du på den måde påtager dig (Eller snarere – pålægger andre) en omkostning, for at de kan se, at de tager fejl…

    Jeg bøjer mig i støvet … eller …

    PS: Kan “Abonnér på kommentarer” ikke sættes som afkrydset som standard? Jeg synes det er vores pligt at oplyse folk om, at jeg tit glemmer at sætte kryds netop der!

  5. Altruisme – det er lige mig!

    Mht. afkrydsning, så vil jeg ikke have det som standard, da jeg ikke vil belemre kommentatorerne med e-mails, med mindre de selv aktivt vælger det. Men det kan da helt sikkert lade sig gøre … på en eller anden måde.

Leave a Reply