2005 26 nov

Tag den … tilbage

Kategori: Film, Musik m.m.René kl. 15:20

Skræmmende nyt på sådan en helt almindelig lørdag: Take That samles igen. Den af dem, der hedder Jason, udtaler:

It might be bobbins, it might be a pile of crap. But we’re going to give it a go.

Jeg føler mig faktisk ret sikkker på, at det bliver en kæmpestor dynge lort. Så det skal nok vise sig at blive en stor succes. Heldigvis gider Robbie ikke, så det er stadig ok at have en kende respekt for ham.

Tags:


2005 25 nov

Bogmeteropdatering

Kategori: Film, Musik m.m.René kl. 09:39

Det måtte jo komme på et tidspunkt. Jeg har fundet “Mit århundrede” igen, så nu skal den tygges færdig. Det er en fremragende bog, så det er jættefint, at jeg fandt den bag nogle langt kedeligere bøger på reolen. Jeg vil først læse andet bind af “Don Quixote” til sommer, for det er en sommerbog om nogen. I stedet for den har jeg tilføjet et par fagbøger. Jeg regner egentlig ikke med at få læst det hele af nogen af dem, for jeg vælger nok kun at læse det, der er relevant for mig. Mere spændende er det altså heller ikke. I løbet af kort tid bliver “Da Vinci Mysteriet” nok også tilføjet. Min mor har haft den lånt siden jeg fik den, men hun kommer forbi i denne weekend, så hvis hendes hukommelse er svagt bedre end min (det ved jeg alt for godt, at den er!), så har hun den med til mig. Og så skal jeg altså have den læst. Det er jo ved at være pinligt ikke at have læst den. Det kan vel heller ikke tage så lang tid at komme gennem den?


2005 23 nov

Generation Cool

Kategori: Film, Musik m.m., Nyheder (inkl. politik)René kl. 14:08

Nærværende indlæg blev påbegyndt den 19. juni 2005 klokken 12.22, så aktualiteten kan helt sikkert debatteres (men bør det ikke, nu da jeg har tilkendegivet, at det ikke er synderligt aktuelt). Efter den nedenfor omtalte debat i Deadline var jeg ganske enkelt så edderspændt overmegairriteret over Morten Albæks over-intellektualiserende men dog ikke-underbyggede selviscenesættelse, at jeg måtte have luft for mine frustrationer. Jeg udgav dog ikke indlægget, fordi det ville være for tamt, når jeg ikke havde læst bogen. Det har jeg nu. Jeg gav endda 30 kr. for den. Jeg burde have lånt den på biblioteket. Morten Albæks (ikke længere, red.) nye bog “Generation Fucked Up” er noget af det værste verden endnu har set. Eller, det vil sige, som det også fremgår af Noa Redingtons anmeldelse i Weekendavisen (kræver abb.) og hans ditto kritik i Deadline, er der tale om lunken vin på gamle flasker. Forældregenerationens holdning med at “det-var-meget-bedre-dengang-hvor” og “de-unge-er-simpelthen-så-forkælede” er personificeret i et ellers ganske ungt og moderne individ som Morten Albæk. Han angriber vores generation med en misvækst af en løftet “I-er-ikke-politisk-aktive-i-politiske-partier-finger”. Aldrig har jeg da læst noget så tåbeligt fra en filosof, der aldrig selv har været medlem af et politisk parti. Logik? Nej tak! Borgerligt provokerende uden substans? Yes sir! Desværre har hans medforfatter, modvægt og meddebattør, Rasmus Hylleberg, ikke altid mere gennemslagskraft, så hvor jeg i første halvdel af bogen irriteres over Morten Albæk, så vender min antipati sig i stedet mod Rasmus Hylleberg i anden halvdel. Jeg kan ikke længere huske hvorfor, men jeg tænkte over det lige da jeg læste bogen (det er efterhånden flere dage siden, så forvent ikke dybdegående analyser af mine egne holdninger, som jeg ikke kan huske grundlaget for længere). Selv om deres projekt er meget fint og tiltrængt, så er der ikke meget mere at komme efter, end det, der kan læses i anmeldelserne og i deres indledende udvekslinger i Politiken. Der er ikke nok materiale til en bog, og hvis jeg absolut skulle bruge penge på en bog bygget på e-mail-udvekslinger, så havde de været bedre givet ud på “Michael Laudrups tænder“. Måske jeg kunne have solgt den videre. Hvorom alting er: Der er ikke sandhed (eller blot indhold) i et udsagn bare fordi man 1. pakker det ind i en flom af fremmedord, sat sammen efter behag (Albæk) 2. som en anden god gymnasieelev siger/skriver “som en eller anden sagde i 1912, så … og det er jeg enig i” (Hylleberg) Nu gider jeg ikke bruge mere tid på den bog, selv om min kritik af den egentlig lægger op til, at jeg var mere saglig. Men det gider jeg ikke være. Basta. Anmeldelser: Information, Politiken, Sentura, Flix, Berlingske Tidende (kræver abb.), Jyllands-Posten (kræver abb.) Nu vi er ved det: Kan du se et mønster i dagbladenes profithunger?

Tags: , , ,


2005 16 nov

Grafisk overkill m.m.

Kategori: SociologiRené kl. 23:04

Social Science Statistics Blog har for en sjælden gangs skyld lidt humor på tapetet. Nørdehumor, jovist, men for sørensen hvor er der dog nogle gevaldigt dårlige grafer rundt omkring i diverse videnskabelige artikler. SSSB henviser til “Top ten worst graphs“, som nogle biostatistikere har haft lidt sjov med at kompilere. Desværre har jeg lært noget ved at kigge på dem og læse om problemerne med dem.

Tags: , , ,


2005 15 nov

ældrebyrden

Kategori: Nyheder (inkl. politik)René kl. 17:47

Det er altid spændende at se, hvor mange, der gider stemme til diverse valg. Det er nu engang en indikator for graden af demokrati, vi kan blære os med i ikke-demokratiske lande. Jeg var derfor glad for at se, at de hjemme i Fjerritslev lagde hårdt ud:

Målt i procent havde flest vælgere klokken 15 i år fundet vej til Fjerritslev Kro, hvor stemmeprocenten var på 34,9 procent.

Ikke kun et udtryk for en imponerende interesse for demokratiet, men også et udtryk for, at der er enormt mange gamle røvhuller ældre medborgere i Fjerritslev. Men lige så vigtigt er nok, at det er så lille en by, at man nærmest altid kan nå hen på kroen for at stemme i frokostpausen – lige meget hvilken arbejdsplads man har. På Oehlenschlægersgade Skole var der desværre kø da jeg skulle stemme efter arbejde, så sørme ikke om vi var mange der måtte mærke på egen fintfølende krop, at det er koldt at være udenfor. A propos en rigtig god grund til at sætte sit kryds langt væk fra Pøren Sind, Louise Frevert eller nogle af deres kumpaner.

Tags: ,


2005 14 nov

Kristne er generelt meget homoseksuelle

Kategori: Alt & IngentingRené kl. 13:34

Undskyld at jeg spammer din feed-læser med suveræn humor, men det her er altså for sjovt.

Homosexual is a term originating from the greek words Homos, meaning “same”, and sexual, meaning “sexual.” It is used to describe couples who have sex in the same manner each night. This is different from heterosexuals who have sex in varying positions. Homosexuality is especially popular in most Christian religions where anything aside from missionary style sex is considered sodomy. Most christians are outright homosexuals and believe heterosexuality to be a sin. Some extreme right-wing christians, like Jerry Falwell, out-and-out refuse to consider any other position at all, making them extreme, or in a more colloquial term, flaming, homosexuals.

Det er dælendytme humor. Fundet via apopheniaUncyclopedia

Tags: ,


2005 14 nov

Analyse, statistik, [find selv på kedeligt plusord]

Kategori: NørderiRené kl. 13:19

Har lige installeret Google Analytics her på domænet. Google købte tidligere på året Urchin, som hermed er blevet et gratis program. At jeg ikke har det store at bruge skidtet til er mindre væsentligt. Jeg bruger ikke engang Google AdWords. Og kunne efter al sandsynlighed aldrig finde på det. Men det er nyt og man sparer mange penge. Tænk bare på hvor dyrt Urchin var for nogle få dagen siden. Jeg er nærmest blevet millionær fordi jeg har installeret det! New Media Trends skriver lidt om Googles bagtanker. For selvfølgelig er det ikke udelukkende for spas når et gigantiskt aktieselskab giver noget væk. Farmand is watching you!


Side 1 af 3123