2006 28 sep

Find en blog og vind!

Kategori: Nørderi, SportRené kl. 14:25

Jo jo. Den er god nok. Jeg har vist aldrig afholdt en konkurrence her på siden, så nu skal det være.

Jeg var (er?) skribent pÃ¥ en weblog, som er blevet væk. Den er sidst set i slutningen af august iklædt lidt for gamle gevandter. Det er dog ikke et udtryk for dens inderste væsen, for den trives bedst i den nyeste italienske mode. Jeg havde dog ikke købt nyt tøj til den i ugevis, og jeg er derfor bange for, at den har søgt nye græsgange hos hyppigere iklædere. Den kan derfor være svært genkendelig.

Bloggen blev sidst set ved en ræverød postkasse, hvorfra flere personer så den sende et overfrankeret feed. Siden da har der dog været en del omvæltninger og omstruktureringer inden for det ræverøde postvæsen, så det forventes, at postkassen snart vil vise sig andetsteds, tredjesteds eller fjerdesteds.

Men tilbage til det væsentlige.

Konkurrencen: Den er meget kortlivet, for på mandag får Politiken fornøjelsen af deres egen blogredaktør. Og med Kim Elmose ved roret, tror jeg der kommer fint styr på bloggene. Indtil da: Lever min blog et sted derude? Du har til søndag klokken 12:00.

Præmien: Der er en gratis blog pÃ¥ højkant. Du fÃ¥r dit eget domæne og jeg installerer, opdaterer og hoster bloggen i et Ã¥r (det kan forhandles, hvis du ogsÃ¥ finder den side, hvor jeg kan logge ind og lave indlæg – eller hvis jeg kender dig. Nepotisme klæder folk, som man siger).

Tags: , , , , , , , , ,


2006 25 sep

Hvor’ du fra?

Kategori: Alt & IngentingRené kl. 14:16

Det er altså pinligt. Jeg ved godt, at jeg ikke engang kan finde ud af at tale min egen dialekt, selv om jeg giver den fuld gas og forsøger. Men at jeg kan klare mig usandsynligt dårligt i en test i jysk, det er altså pinligt. Og når jeg siger usandsynligt dårligt, så mener jeg det. Med tre svarmuligheder til hvert af de 13 spørgsmål burde jeg være i stand til at svare rigtigt på en tredjedel, dvs. at jeg skulle have mindst fire rigtige.

Jeg havde én rigtig. Jeps, én. Og det var et skud, for jeg vil godt indrømme, at jeg ikke vidste, hvad esbjerggenserne mente med “det hesker”. Og jeg har ogsÃ¥ glemt det igen. Men jeg havde ret.

Jeg havde til gengæld regnet med, at jeg vidste hvad fræevorn (thybomål) betød, for det ord har jeg hørt før. Det vidste jeg ikke.

Tak til Line på Blogbogstaver.

Tags: , , , ,


2006 25 sep

Er du min reservekalender?

Kategori: Alt & Ingenting, SportRené kl. 12:59

Og nej, det er ikke en åben invitation til at blive min nye kæreste (med mindre, selvfølgelig, at du er super-hot, hvilket udelukker alle de fleste af de læsere, jeg allerede har set).

Mit problem er i stedet, at jeg ikke kan huske, hvad jeg skal fredag. Men jeg skal et eller andet. Jeg skal spille fodbold lige efter arbejde (er jeg lige blevet mindet om). Efter kampen er det meingen, at vi skal opbygge vores team-spirits (kom jeg efterfølgende i tanke om). Men det skal jeg ikke være med til, fordi…

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad jeg skal, men jeg ved, at jeg tænkte “det kan jeg ikke”, da vi for en uges tid siden snakkede om spirits-opbygning. Min kalender er ikke til megen hjælp, men mÃ¥ske jeg har fortalt en eller anden, hvad jeg skal? Eller mÃ¥ske du er den, jeg har glemt (undskyld, undskyld, undskyld, det sker ikke igen)?

I weekenden fortalte jeg Thomas, at jeg da saaaagtens kunne hjælpe ham med at flytte (nu hvor han hjalp mig bÃ¥de torsdag og lørdag), men det var jo sÃ¥ fordi, jeg havde glemt at skrive bÃ¥de fodbold og [her skal stÃ¥ noget] i kalenderen. Dumme mig…

Arrgghh!

Tags: , , , , ,


2006 23 sep

Nej, den anden vej

Kategori: KøbenhavnRené kl. 18:46

Så er flytningen overstået og både Systemet og Telegrafvæsenet er klar over, at jeg nu ikke længere læser Oehlenschlæger.

Jeg tror vi slog ny verdensrekord i flytning (i betragtning af, at vi var fire splejsede og ikke-flyttemandslignende karle). Fra vi rev i den første kasse i den gamle lejlighed til vi sad med en kølig bordbombe i næven gik der lidt under en time. Men vi skulle selvfølgelig også kun 283 meter

Tak til Jakob, Jacob, Sigurd og især Thomas for hjælp under den ugelange flytning. I var sgu gode!

I aften står den på flyttemandsmiddag på Restaurant Gold Prag, som vist er det eneste sted i byen for Rigtige Mænd. Nå ja, og Jacob og undertegnede.

Tags: , , , ,


2006 22 sep

Nyhedsavisens store udfordring

Kategori: Nyheder (inkl. politik), NørderiRené kl. 14:06

Min skepsis overfor Nyhedsavisens blogsatsning startede for så vidt i en gigantbrandert på alle barers fader, alle gode tankers ophavssted og udklækker, Riesen. Jeg faldt (bogstaveligt, på det nærmeste) i snak med en journalistpige fra omtalte snartkommende gratisavis og måtte jo fluks overbevise hende om mit enorme kendskab til nyhedsmedier, personalepleje, blogs og alt andet, der lige måtte komme op. Man er vel en verdensmand. Og stiv.

Jeg fik fremstammet to hovedanker mod denne fremragende, imponerende, modige og ganske enkelt revolutionerende idé, som blev konstrueret on-the-fly (et stykke hen ad vejen for at holde samtalen i gang, for det var lige sÃ¥ hyggeligt). De blev ikke synderlig godt modtaget, men min argumentation var mÃ¥ske ogsÃ¥ lidt dogmatisk pÃ¥ daværende tidspunkt, sÃ¥ de to kritikpunkter fik i modtagerens øjne forrang over min entusiasme og glæde over nyhedsmediernes – og i særdeleshed Nyhedsavisens – store varme blogkram. Dog mÃ¥ jeg sige, at den ene anke allerede er udfoldet i fuldt flor.
Læs resten af “Nyhedsavisens store udfordring”

Tags: , , , , , , ,


2006 21 sep

De Gamles Samfund

Kategori: Film, Musik m.m.René kl. 13:05

Hvorfor er det nu lige, at DF hele tiden vil have mere til de gamle (ældre, I know)? Det er helt fint med mig, at de skal have bedre mad, flere bade, renere tøj og hjem, mere plads, flere lommepenge til endnu flere Evers Flødetabletter og alt muligt andet. Men jeg er forarget over – og sikker pÃ¥, at det er efter pres fra DF – at TV2 Charlie først sÃ¥ dagens lys, og nu … nu … jeg dirrer sÃ¥ meget af harme, at jeg næsten ikke kan sige det … nu kommer bÃ¥de Cliff Richards og Lionel Richie til landet!

Og nej, jeg gider ikke høre på, at det er synd for Lionel at blive sat i bås med Cliff og alt det der. Det er ikke godt. Det er ikke fedt. Og Danmark følger da overhovedet ikke med på globaliserings- og forandringsbølgerne. Cliff??? Lionel??? Christ!!!

Disclaimer: Endnu engang vil jeg gerne gøre den fra blogbot kommende læser opmærksom pÃ¥, at jeg er udstyret med et ret overvældende ironi-gen, sÃ¥ forvent ikke – pÃ¥ grund af ovenstÃ¥ende – at jeg saboterer koncerter og hader De ældre. Nææ nej, jeg hygger bare. Det er slet ikke sÃ¥ slemt ment, som det er skrevet. Men kender I ikke det der med, at man kommer til at skrive noget, før man tænker sig om? Og nÃ¥r først det er skrevet i en digital kladde, sÃ¥ kan man jo ikke bare sÃ¥dan lige tage det i sig igen for… [forkortet af redaktionen]

Tags:


2006 18 sep

Kosmisk penis

Kategori: Nyheder (inkl. politik)René kl. 23:17

I en umådelig træthedspsykose har jeg lige læst sådan ca. alle nyheder på politikens hjemmeside. Det gør jeg desværre forholdsvis tit. Denne gang var der dog noget, der fik mig til at vågne lidt. Det sker forholdsvis sjældent.

»At udføre en transplantation af en penis skulle ikke være mere kompliceret end sÃ¥ meget andet. Men det er uklart, om patienten nogen sinde vil være i stand til at dyrke sex med den. SpørgsmÃ¥let er, om det er rigtig at udføre en transplantation ud fra kosmiske grunde«, siger han ifølge The Guardian.

Tillad mig at være kritisk. Jeg tror faktisk ikke, at det var det, deres kilde sagde (det vil sige, at jeg ved, at det ikke var det, han sagde, men lad nu det ligge). En transplantation af kosmiske grunde, alligevel? Det lyder da nu som det eneste rigtige. Det bliver lissom ikke meget større!

“Kosmetisk” mÃ¥ske, Nadia?

UPDATE: De har i øvrigt rettet fejlen, så artiklen er nu kun fyldt med kosmetisk kærlighed.

Tags: , , , , ,


Side 1 af 212