René Clausen Nielsen

Hvor er det dejligt at se kriminoklogen (Fessor blandt norske venner) Flemming Balvig igen lave en god undersøgelse (i samarbejde med Socialforskningsinstituttet og for Advokatsamfundet). En undersøgelse som igen viser, at danskernes retsfølelse netop er en følelse – ikke en viden om faktiske forhold. Og især, at regeringspolitikernes (og socialdemokraternes) opfattelse af – og uendelige henvisninger til – befolkningens retsfølelse er uvidenskabelig, ubegrundet og i direkte modstrid med befolkningens egentlige ønsker. Elitær, videnskabelig bedrevidenhed står igen overfor en elitær, holdningsbaseret bedrevidenhed. Personerne med sidstnævte sidder desværre på magten.

I forbindelse med en konference for et års tid siden, hvor Linda Kjær Minke fremlagde resultaterne af den undersøgelse af Pension Skejby, jeg lavede statistik på, holdt Flemming Balvig også oplæg. Et oplæg, hvor han viste hvor enormt mange korte fængselsophold vi har i Danmark. Han sammenlignede med det i vores øjne ofte autoritære Tyskland, som allerede i 1969 skar kraftigt ned på de korte fængselsstraffe. I Danmark var der i 2000 124 domme til frihedsstraf under 6 måneder pr. 100.000 indbyggere. I Tyskland var der 28!. Tyskerne har på den anden side flere med længere domme (hhv. 33 og 41 pr. 100.000). Kriminalitetsniveauet er ca. det samme i to lande. Det vil sige, at der hvert år er mere end dobbelt så stor en andel af den danske befolkning, der bliver idømt en frihedsstraf, end det er tilfældet i Tyskland. Tyskerne hiver penge i land via bøder, vi smider penge ud på menneskenedbrydende fængselsophold. Stigmatisering af dobbelt så mange mennesker. Hvem vinder på det?

Læs resten af “Kriminoklog”

Tags: Advokatsamfundet, Beth-Grothe-Nielsen, Britta Kyvsgaard, Flemming-Balvig, Jesper-Ryberg, kriminologi, Lene-Espersen, Linda-Kjær-Minke, Politik, politiken, retsfølelse, SFI, Sociologi, usa

Lad os blive lidt ved det højpandede (jeg har, indrømmet, svært ved andet. Tak gener).

En anden af mine yndlingsblogs, History and Reconciliation, skriver i dag et indlæg med titlen “U.S.-Iraqi Reconciliation: Go Big, Go Long, or Ask Forgiveness?“. Og ja, noget af det eneste amerikanerne (dvs. de afstumpede højreradikale med magten) ikke kunne drømme om, er selvfølgelig at bede om tilgivelse, sige undskyld og så videre. De har jo bare hjulpet Irak helt utroligt meget ved selv at slå folk ihjel i stedet for at lade Saddam Hussein om den slags ubehageligheder. Saddams folk kunne jo fx også finde på at torturere folk. Meget modsat moralens vogter fra Guds Land. Pff.

Well. Historien er, at den nyeste udgave af The New York Times Magazine har en artikel, der ser på “Long After We Withdraw“. Her skriver David Rieff blandt andet om det fantastisk dejlige forhold USA har fået med Vietnam: Læs resten af “Irak og USA som venner”

Tags: blog, David-Rieff, Europa, FN, George-S.-McGovern, History-and-Reconciliation, irak, Læger-uden-grænser, Politik, Røde-Kors, sjov, Udvikling, usa, William-R.-Polk

De kloge blogfolk derude siger, at det er en god idé at have en “Best of..”. Jeg skal derfor have jeres hjælp derude, cyberhomies (og allerhelst en masse physikahomies også).

Mine bedste (mindst dårlige) indlæg? Hjælp mig. Bloggen er lige nu 3 år og 117 dage gammel og jeg har skrevet 537 indlæg. Det kan selvfølgelig godt give problemer på overbliksfronten, men tænk så på de nytilkommere, der trods alt er. Hvis du hjælper mig lidt på vej, kan jeg nok selv finde selve indlægget…

Anyone?

Tags: best-of, blog, ego, weblog

Ahhh. Det smager Så godt. Til alle den af jer (pun intended), der interesserer dig for blogs som kulturelt fænomen (det er altså spændende, siger jeg dig), er der gode nyheder. Eller i hvert fald goder. Ved ikke helt, om det er så forbandet nyt. Men lidt i hvert fald. Højst en måned gammel, med andre (fire) ord.

Der er en ny (igen: måske ikke så ny?) udgave af online-magasinet “reconstruction” (totaaalt postmodernistisk web 2.0-agtigt [men dog også sooooo 1990's] at skrive udelukkende med små bogstaver, ikke?) på banen. Og hvis ikke allerede titlen får dine små kulturteoretiske pølsefingre til at tappe løs på tastaturet (alternativt musen, nu da jeg har givet dig et link), så gør det næste stykke information: Denne udgave har emnet “Theories/Practices of Blogging” som omdrejningspunkt. Auch. Det var spændende, hva’?

Læg venligst mærke til, at titlen ikke blot indeholder spændende ord som “theories”, “practices” og “blogging”, men kulturnørderne har endda formået at stoppe en skråstreg ind! Jeg er ude af mit ikke så gode skind af begejstring. Woohoo.

Der er forskellige godter at tage fat i. Danah Boyd – undskyld, danah boyd – hvis blog jeg har fulgt, siden jeg selv startede, skriver eksempelvis om “A Blogger’s Blog: Exploring the Definition of a Medium“. Hvis du ikke heeeelt har fattet, hvad en blog er, så har du her en bevinget chance for at forstå det på et langt højere plan end de fleste. Hun er god, er hun så, den gode danah. Hun er i øvrigt fra Berkely (og har lidt af en skrigeballonstemme) så hvis du kender hende, må du gerne introducere mig. Jeg hedder i øvrigt René, hvilket meget ufornuftigt er lidt fransk-spændende på de breddegrader. Dumme amerikanere, de skulle bare vide, hvor mange udstødningsrør vi danske Renéer kan skifte på en time!

For de politiske bloggere (jeg ved, at der er et par SF-bloggere, der læser med. Jeg elsker jer, boys. I er – sammen med Gandhi, bevares – mine idoler) … ahem, hvor kom jeg fra … åhh ja … for jer er der også en lækkerbidsken til at klemme den kulsorte aftenmokka ned med. “Democracy Defended: Polibloggers and the Political Press in America“. Behøver jeg sige mere? Nånå, ok så. Så kan du da lige få en forsmag:

“Since their creation less than a decade ago, blogs have metamorphosed from a relatively unknown activity into a recognized phenomenon. Political blogs have shown the potential to influence the functioning of American democracy. As the importance of blogs has grown, there has been heated discussion about whether or not to consider political blogs as a form of political journalism, an important aspect of American democracy. To resolve the debate, the author examines the two principal democratic responsibilities of the media: gatekeeper and government watchdog”

Wow! “blogs have metamorphosed”. Så er jeg oppe at ringe uden dikkedarer. Ja, helt uden kulørte hjælpemidler. Når artikelrækken så fortsætter med noget om overvågning i Iran via Jeremy Bentham og Michel Foucault-begrebet panopticon (som jeg blandt andet skriver om i mit speciale), og når England-baserede italiener Anna Notaro (introduktion igen velkommen) hiver Jürgen Habermas (og med ham Craig Calhoun og Hannah Arendt) ind som fortolkningsramme i “The Lo(n)g Revolution: The Blogosphere as an Alternative Public Sphere?“, så er der virkelig tale om akademisk penetration i blogosfæren.

Fik jeg nævnt, at der er forfriskende mange kvindelige bidrag? Vi er ekstatiske. Er vi ikke?

Puuuh. Enough of that there geekiness. Jeg trænger til en valium.

Tags: blog, Blogging

Bare lige hvis nogen skulle undre sig: Min e-mail-forsyning er igen nede, så jeg har ikke fået elektropost siden fredag. Hvis du har sendt noget til mig, får jeg det sikkert i løbet af de næste par dage. Vil jeg tro. Og håbe.

(Via Blogbogstaver)

I min egenskab af antropomorfiseret specialesump rammer Jes Fabricius Møllers “Den sproglige bundvending” mig et blødt sted. Jeg har derfor ladet denne hans specialegenerator hjælpe mig lidt på vej.

Problemformulering:

Med udgangspunkt i italesættelsen af magten over magtudøvelsens centralisering i tidligt moderne tid søges hovedlinierne på dette felt afdækket for at skabe indblik i de dybereliggende strukturer af social karakter – med de begrænsninger, som omstændighederne naturligvis må gøre gældende i et arbejde af denne karakter.

Og lidt brødtekst:

Den forud givne tids perceptorisk-immanente konstitution afseksualiserer på den anden side sig selv og i den hegelske læsning også generationers pseudohermeneutiske krigsskueplads. Det andet synspunkts konstitutive korrektiv decentrerer kongenialt det overleverede i tæt forbindelse med den nu afdøde læremesters dionysiske turbulens.

Gid det havde været totalt urealistisk, at jeg havde skrevet det selv.

P.S.: Hvis du nu sidder og tænker “jeg skriver ikke speciale”, så er der også løsninger til dig. Godt i tråd med ovenstående har vi eksempelvis “Postmodernismegeneratoren“, som helt sikkert skal hjælpe mig med at skrive et par engelske tidsskriftsartikler. Hvis du er mere til karriere indenfor business, og skal brande en masse ting i en stømliningsprocess og hvad I ellers plaprer om, så kan du få hjælp i Tågegeneratoren.

Tags: blog, Den-sproglige-bundvening, Jes-Fabricius-Møller, Jobbet, Sociologi, speciale, tågegeneratoren

… og stik mig en bajer, dit lille møgdyr!

Flyttemand Olsen alias Poul Reichhardt har en del gange rumsteret i mine tanker når B.T.s politiske redaktør, Erik Meier Carlsen, er tonet frem på skærmen. Mandens holdninger er så forskellige fra mine, at jeg på det nærmeste ikke har været i stand til at finde noget som helst positivt ved manden.

I dag offentliggjorde B.T., at han stopper (eller blev fyret, eller hvad der så end er sket), men det betyder ualmindelig lidt for mig, for han bliver sikkert ved med at fylde lige meget i mediebilledet. Jeg læser ikke B.T., og hvis jeg en sjælden gang skulle have den mellem hænderne, gider jeg for det meste ikke at lade mig forarge ved at læse hans indvandrerfjendske udgydelser. Og mon ikke de stadig hiver ham ind for at debattere i diverse tv-medier. Der er jo ikke så mange forholdsvis veltalende personer med den slags holdninger til at nuancere debatten. Og det skal man jo. Ellers kommer Pia K efter dig (“dig” er her lig med “DR“).

Mit bud er, at han stiller op for åhhh Så Dansk Folkeparti næste gang. Han er jo kendt, hader indvandrere (hvilket selvklart er en helt intenderet unuanceret massebetegnelse for de der, du ved nok) og det trækker stemmer.

Kuriosum: Da jeg skulle finde et link til DF, forsøgte jeg mig med df.dk. Det synes jeg var sjovt.

Tags: BT, Dansk-Folkeparti, Erik-Meier-Carlsen, Huset-på-Christianshavn, Pia-K, Politik, poul, sjov