2007 31 mar
Mine del.icio.us-links den 30. marts
Her er mine links fra den 30. marts:
- Her slutter internettet – God id
2007 31 mar
Her er mine links fra den 30. marts:
2007 30 mar
Jeg kan huske, at der i hvert fald på et tidspunkt var noget, der hed b-post. Så måtte det godt liiiige tage lidt længere tid at få ud. Da jeg selv var post, var jeg det også. Altså b-post. Jeg mødte konsekvent for sent, for det der med at stå og være frisk og frejdig klokken 6:45 er ikke lige mit metier.
Enters Danmarks nyeste vigtigste forening, B-samfundet. Jeg læste godt nok om HF for b-mennesker den anden dag, men tænkte ikke over, at der stod noget om foreningen. Det gjorde jeg til gengæld, da Oschlag efter en del krumspring kom frem til sin pointe: Lad os styrte A-tyranniet i grus.
Det vil jeg også. Nu er jeg derfor medlem (hint: det er gratis). Dig?
2007 30 mar
… har jeg fået en ubeskriveligt fin gave fra ACMilan.com. Se selv (og nej, det er kun billedet, jeg har fået):
Det bliver en god dag.
2007 29 mar
Husk at det er i morgen, at Beatless Propaganda har arrangement på Loppen. Snake and Jet’s Amazing Bullit Band varmer op for islandske Ghostigital. Sidst jeg så Snake & Jet var jeg alt andet end imponeret, men de har siden fået en del rotation på især Det elektriske barometer, så måske jeg bare var unødigt kritisk. As always. Ghostigital har jeg aldrig hørt, men det kan vist kun blive lige så godt, som det helt sikkert bliver mærkeligt og overraskende. Yiiiir.
Ghostigital udgøres af rapperen Einar Örn, som du måske kender fra Björks gamle band, The Sugarcubes. Når man splejser det sammen med en række mærkelige clicks and cuts og en fyr ved navn Curver, så får man en skæv hiphop-version af Autechre med lidt industrial ud af det. Mærkeligt og meget meget krævende af lytteren, så vidt jeg kan høre af de numre, der er på nettet.
Videoen nedenfor er et nummer fra deres seneste album, In Cod We Trust (lyt). Nummeret hedder Northern Lights og har Sensational med på that there sprøde rapflow. Håber han også er med i morgen (hvilket han nok ikke er. Lige som Dälek desværre nok heller ikke er det)! Men alligevel: Bo!
2007 29 mar
Her er mine links fra den 28. marts:
2007 28 mar
Her er mine links fra den 27. marts:
2007 27 mar
Jeg har tidligere underholdt med diverse historier om teleselskabshelvedet 3 (senest her). Det vil jeg nu gøre igen med den spidsfindige krølle, at jeg vil generalisere over ALLE teleselskaber. Kommentarer om, at en eller anden er tilfreds med sit selskab, anses som en ren tilsvining af mit ganske flossede ego ;-)
Lad os, som de gode økonomer vi ikke er, starte med præmisserne:
Se, det er præmisserne, og sørme om ikke jeg stadig er irriteret og skuffet (på far-måden, endda). Hvorfor? Det skal jeg sige dig (skitseform efter hovedet, så datoerne er ret upræcise – men forløbet korrekt):
Så nej, jeg tager ikke telefonen. Og nej, jeg læser ikke dine sms’er. Og nej, det er ikke fordi jeg er sur. På dig. Internettet er lige så ustabilt som altid, så regn heller ikke med, at jeg læser dine e-mails og jeg kan i hvert fald ikke bruge internettet til telefoni. Bare lige så vi har det på plads.
Men vejret er godt.
UPDATE 28. marts 17:00: Den venlige mand fra Tele2 ringede selvfølgelig aldrig, og jeg har derfor lige ringet til dem. Der var i dag blevet bestilt et nyt simkort til mig, som vil komme i løbet af 3-5 hverdage!!! Telefonen havde han ikke gjort noget ved, men det ville Dagens Rare Mand sørge for, at der blev. I morgen, selvfølgelig, når lagerfolkene igen er på arbejde. Det skal dog siges, at de gav mig 100 kroners taletid, “… som du så kan bruge, når du engang får både telefon og simkort”. Tjaaaa.
UPDATE 1. april: Jeg fik allerede simkortet fredag, men har endnu intet set til telefonen. Men det er fremskridt, og vi er glade :-)
UPDATE 3. april: Jeg kunne hente telefonen på posthuset i dag. Desværre viste det sig, at Tele2 havde sendt den forkerte, så jeg skulle nægte modtagelse og vente på, at de sender en ny. Det kan de tidligst i morgen, for lagerfolkene er taget hjem. Og ja, hvis jeg insisterer, kan de godt få lagerfolkene til at ringe til mig. Jeg insisterer. Men hvorom alting er, så får jeg garantrisse ikke min telefon før påske. Heldigvis virker simkort-telefon-kombien efterhånden ok stabilt – jeg skal kun slukke-tænde hver tredje time for at have forbindelse.
UPDATE 10. april: Tele2 har sendt mig en e-mail om, at de vil sende telefonen indenfor de næste par dage. I e-mailen står eksempelvis: “1 SONY ERICSSON W850i á 2.765,00″. Det skal blive spændende at se, hvad de mener med det. Med i e-mailen er der også et link til track-n-trace. Imponerende. Pakke endnu ikke afsendt.
UPDATE 11. april: Track-n-trace: “Ankomstsorteret privat omdeling” klokken 06:18 kunne betyde, at telefonen kommer i aften. Hvilket selvsagt ikke sker.
UPDATE 12. april: Får et nyt simkort med posten. Hvorfor vides ikke. Klokken 16:00 virker hverken gammelt eller nyt simkort. Jeg ringer til Tele2, som genstarter et eller andet, vil jeg tro. Et kvarter senere virker det nye kort. Det gør dataoverførsel, som jeg bestilte i samme åndedrag, dog ikke. Hvorfor skal man specifikt bestille at ville bruge mobilt internet i 2007, når man køber en ret fancy telefon? Track-n-trace fortæller, at min telefon klokken 20:44 blev henlagt til næste omdeling. Tre dage om at flytte en pakke på 750 gram en kilometer? Hvis jeg så ikke er hjemme i morgen ved omdeling, får jeg først pakkesedlen lørdag og kan hente pakken mandag – en uge efter pakken ankom til Københavns Pakkecenter. Ligeledes imponerende.