Mr. Manchester 1950-2007

Nyhederne ramte mig først i dag. Anthony Howard Wilson døde i fredags. “The man who introduced the world to punk rock on television, Joy Division on record and The Happy Mondays on the dancefloor has died” (kilde). Manden, der om nogen er indbegrebet af alle tiders bedste musikmovement, Madchesterscenen fra slutfirserne og starthalvfemserne, har taget sin sidste ecstasypille. Mange vil nok kende Tony Wilson bedst i skikkelse af komikeren Steeve Coogan (som selvfølgelig også er en Manchesterdreng) fra Michael Winterbottoms fremragende film, 24 Hour Party People.

Tony Wilson stiftede et af verdenshistoriens mest unikke pladeselskaber, Factory Records. Han insisterede på at kontrakterne var uforpligtende. Eller helst bare ingen kontrakt. Undskyld, gerne en kontrakt om ikke at have en kontrakt. Man er vel indie. Den første ikke-kontrakt var med Joy Division og blev skrevet med hans eget blod. I kontrakten stod der noget lignende: “Factory Records ejer ingenting. Joy Division ejer selv alle rettigheder”. Det er da til at forstå.

Selskabets første fuldlængdeudgivelse var Joy Divisions “Unknown Pleasures“, hvorfra især “New Dawn Fades” og “She’s Lost Control” har opnået status som udødelige klassikere. Udover Joy Division har de vigtigste af de mange coooole bands fra Factory Records for mig været New Order, som Joy Division kom til at hedde efter Ian Curtis’ død, og Happy Mondays.

Udover musikken gjorde det industrielle Manchester-design på både covers og i Factory Records og New Orders legendariske natklub Haçiendas interiør også sit for at gøre Manchesters musikscene vigtigere og større end Londons. Det kunne Wilson især takke Peter Saville for.

Peter Saville tegnede de fleste af Joy Division og New Orders pladecovers – og har siden lavet for eksempelvis Suede og Pulp. Urbis havde en udstilling af hans værker, mens jeg boede i Manchester (og har nu en udstilling om Haçienda, som New Orders bassist Peter Hook i øjeblikket skriver en bog om) – og jeg blev sgu ret overrasket, da jeg så, hvor mange af de fedeste covers verden er budt på, han rent faktisk har lavet. Tony Wilson sagde om sit første møde med Peter Saville:

I always see my life as a series of mucky chances, with no chance more fortunate than to have met the remarkable Peter Saville one night at an extremely daft Patti Smith concert.

Det var ikke kun grafisk, at Manchester skulle være uafhængig af London. En af de ting, der gjorde Tony Wilson unik, var hans enorme arbejde for at sende Manchester op som en af de største kulturelle hubs i England. Han arbejde for lokalvælde og bare mens jeg boede der, tror jeg han foreslog fire-fem forskellige ting, der skulle gøre Manchester mere uafhængig af London. Udover den grænsende-til-tåbelige lokalorientering var han også socialist (situationist for at være præcis). En socialist, som fik taget røven af et liberaliseret engelsk sundhedsvæsen, da de fandt ud af, at kemoterapi ikke var nok til at slå hans nyrekræft ihjel. Han taler bedst for sig selv:

This is my only real option. It is not a cure but can hold the cancer back, so I will probably be on it until I die.

When they said I would have to pay £3,500 for the drugs each month, I thought where am I going to find the money? I’m the one person in this industry who famously has never made any money.

I used to say some people make money and some make history – which is very funny until you find you can’t afford to keep yourself alive.

I’ve never paid for private healthcare because I’m a socialist. Now I find you can get tummy tucks and cosmetic surgery on the NHS but not the drugs I need to stay alive. It is a scandal.

Som du nok allerede har gættet, blev han også fortaler for, at alle kræftpatienter skulle kunne få medicinen af sundhedsvæsenet. Det bedste ved citatet er dog hans evindelige ironi. Men ja, han blev kendt for ikke at kunne tjene penge. Sandheden er nok nærmere, at han nægtede at tjene penge. Hellere tabe penge på plader med et fedt og dyrt cover end tjene penge på en plade med cover der ligner alle andre. Og hellere have en klub, hvor det er billigt at komme ind og billigt at drikke sig stiv, end en klub hvor folk ikke giver den max gas. Det er ikke dårlig forretning. Det er ideologisk festabe- og kulturforretning. Som han selv udtalte i et interview: “I never made a fucking cent. If I had been clever, sensible and capitalist it would have been fine.”

Jeg havde håbet, at han ville præsentere Happy Mondays når de gæster VEGA, men sådan skulle det ikke blive. I stedet må jeg nøjes med at se ham præsentere dem for blot 3½ måned siden på dette års Coachella i Californien.

Og lad os lige slutte med et lille stykke fra et communique, Wilson udsendte, da Haçienda i slutningen af 1990 igen var lukningstruet på grund af problemer med guns’n’drugs:

So, our court hearing approaches and from
January 3rd we will get an indication
whether The Haçienda has a future.
We are confident that it does.

To the pessimists, piss off.

(Tony Wilson: 24 Hour Party People: 221)

Nå ja, og nu vi er ved Happy Mondays og Danmark. Jeg har to billetter til koncerten på Train i Århus, jeg frygtelig gerne vil af med. De måtte godt have meldt ud på samme tid, at de både skulle spille i Århus og København.

Og nu vi er ved VEGA og Tony Wilson, så forsøgte han til det sidste at hype Enter Shikari, som kommer til Lille VEGA i midten af november. De spiller noget post-hardcore/emocore indietrance, eller hvad vi nu bør kalde den slags.

2 thoughts on “Mr. Manchester 1950-2007”

  1. Fedt indlæg, du der har skruet sammen. Jeg har faktisk set filmen “24 hour party people” og synes den var fed. Jeg er mest til New Order, hvorfor jeg så filmen, men det var interessant at se hvordan han fik bygget en alternativ musikscene/miljø op uden for London. Hans ironi skinnede også udmærket gennem i filmen. Som han tørt konkluderer: dem der tjente alle pengene var pusherne. De endte jo også med at tage livet af ham.

  2. Mægtigt skriv René over et tab af en solid råt for usødet stodder med fanden-i-voldskheden voksende som et betændt sår, der til sidst bare kvitterede med at brændte ham af.

Leave a Reply