I dag kom jeg af med et af de 285 feeds, jeg følger. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Lars Kolind er gået fra at være marginalt bedre end ok til at være en intrigant, sur og gammel stodder med ondt i røven over alt, han ikke har indflydelse på. Og tidspunktet, hvor han blev mavesur, var meget tydeligt: Da han valgte at være med til at starte Ny Alliance. Siden er der gået politik og obsternasig selvpromovering i maskineriet, og det er noget så ganske trættende at læse. Med det til dato mest trættende indlæg, “Bistandsstrategi“blev jeg endelig overbevist. Kolind Kuren er ikke længere en del af min feedreader.
Så kan man argumentere for, at indlægget her både er lidt for kras, og at jeg bliver personlig og ikke må kalde andre mennesker ovenstående. Fair nok, det er på kanten, men når en ellers meget fornuftig mand vil tvinge en meget vigtig statslig institution til at sige farvel til nogle enormt dygtige medarbejdere for derefter at kunne benytte dem som konsulenter til tredobbelt pris bare for at tækkes det private erhvervsliv, og samtidig åbenlyst siger, at vi er langt bedre og klogere end de andre lande, som har skrevet under på at følge Paris Deklarationen (ja, det skrives officielt i to ord), og hele den 3. verden til at vide, hvad der bedst for sidstnævnte, så synes jeg faktisk ikke, at det er så slemt endda. Han skriver eksempelvis:
“Selvom man skulle tro at en borgerlig/liberal regering havde forstået budskabet om at videnvirksomheder skaber værdi i partnerskab med folk udefra der har særlig forstand på det pågældende fagområde, så har Udenrigsministeriet åbenbart de senere år valgt den modsatte strategi: At skære brugen af konsulenter ned til at absolut minimum og i stedet ansætte folk selv.”
og
“Her henviser man til den såkaldte Paris Deklaration fra 2005, hvor ca. 100 bistandsorganisationer bleve enige om at integrere deres bistand nærmere i modtagerlandenes egne “systemer”. [...] Hvis man kender lidt til korruption i udviklingslande, kan det godt undre, hvordan så mange kloge mennesker kan vedtage noget sådant. For er der noget der er sikkert, så er det at den form for bistand med fuld sikkerhed vil medføre masser af eksempler på misbrug af skatteydernes penge.”
- Det med den borgerlig/liberale regering er noget vås. Alle partier har allerede forstået det, og samarbejde og åbenhed hænger unægteligt meget lidt sammen med at være borgerlig og/eller liberal. At forstå konceptet er ikke det somme som at implementere det, og at forvente at netop den nuværende regering skulle være dygtige til at tage den slags til sig, er smånaivt.
- Hvordan bliver de pågældende personer dårligere eksperter ved at arbejde for Danida end for en konsulentvirksomhed?
- Hvordan hænger argumentet sammen, når Kolind på den ene side siger, at vi skal overrule Paris Deklarationen for at bestemme det hele selv, men samtidig fortæller, at det er for latterligt, at Danida ikke arbejder endnu mere sammen med folk udefra fordi det er det eneste rigtige? Han må selvfølgelig mene, at den danske konsulentbranche er overordenligt meget dygtigere eksperter end den samlede videnbank i verdens donor- og modtagerlande. Det er da for nationalistisk-patetisk af en generelt meget åbensindet mand.
- Den generaliserede indignationen over andre landes ødselhed med VORES penge, som vi GIVER TIL DEM, er også en temmelig uklædelig Dansk Folkepartisk og Ekstra Bladsk retorik og logik.
Men bare rolig, jeg har stadig en vis respekt for manden, men er bare blevet træt af Ny Alliance-propagandaen på en blog, jeg ellers til tider har nydt ret meget. Meget træt. Åhhhh så træt, faktisk.
Tags: Bistandspolitik, blog, Danida, Lars Kolind, Ny Alliance, Paris Deklarationen, Politik, Udvikling, Ulande
