I øvrigt er det væsentligt at huske, at Lars, Rune og jeg igen fyrer op for en runde engelsk nostalgi på Nadsat lørdag den 6. december. Sidst vi i musikkollektivet Hang the DJ stod bag pladerne på Nadsat og spillede musik fra Manchester, havde vi overraskende stor succes. Derfor prøver vi nu igen samme sted. Denne gang under overskriften “British 80s“, hvilket helt automatisk betyder, at der vil være en del af succesnumrene fra sidst, der igen finder vej til højttalerne.
Undskyld overskriften, dig der hverken ved hvad OpenID er eller FTW betyder. Undskyld til dig, der ved, hvad FTW betyder. Nederen udtryk. Sorry. Dobbeltsorry, nu.
Men ikke desto mindre: OpenID Danmark er nu en officiel del af OpenID Foundation og sitet er oppe. Nu mangler vi så bare, at nogle af de større danske medier hopper med på den vogn, som mastodonterne Yahoo, Google og Microsoft allerede så småt har genrejst, og som de nysmarte som 37signals, Get Satisfaction, Stack Overflow, ZYB, Plaxo, Drupal og WordPress allerede har givet et stort og varmt kram.
Og heldigvis er flere af de store danske spillere (igen undskyld mit sløsede sprogbrug, men AaB fucking vandt i går over Celtic!) på vej til at kramme også. Og det håber vi, at de gør på OpenID Danmarks site – eller at de skriver til os på info@openid.dk. Vi vil så gerne tale med dem :)
Jeg roder med en masse forskellige ting i øjeblikket – herunder en spørgeskemaundersøgelse på jobbet. Men nu er der også en her på shevy.dk. Og jeg vil meget gerne, at du deltager. Det handler om dig og shevy.dk. Det er helt ufarligt. Du er helt vildt anonym og alt muligt. Og det er gratis. Og så tager det op mod to (2) minutter. Det er jo ikke meget. Og du gør mig så satans glad.
Resultaterne vil selvfølgelig blive formidlet ganske snart.
Du får karma og fri kaffe hele vejen herfra og til julemandens slot, hvor prinsessen bor. I en fangekælder sammen med Herodes fra Pilatus og fyrretyve dværge.