René Clausen Nielsen

Det er efterhånden blevet kutyme, at Brian Mikkelsens største fadæser og klovnekommentarer bliver kommenteret her på bloggen. Og denne gang skal ikke være en undtagelse, selv om den er spredt vidt og bredt på især Facebook (og tak for det!).

Men denne gang er det en snøvlende og usammenhængende minister, der fortæller, at autonome ikke er kloge. De er til gengæld nogle skæve, stive og sløve padder. Med andre ord er her et kursus i hhv. ekstremt dårlig kommunikation og ekstremt usympatiske ytringer. Igen courtesy of Brian Mikkelsen.

Hvis du er glad for Brian Mikkelsens udgydelser, så kan du læse de andre af mine indlæg, som er tagget med Brian Mikkelsen. Og så bliver han også nævnt i den legendariske kommentarstrøm til indlægget om mikrokreditter.

Tags: autonome, Brian Mikkelsen, Facebook, YouTube

Jeg har lige fået en pressemeddelelse fra Justitsministeriet. Brian Mikkelsen siger:

“Jeg tror, at vi alle helst ville have været foruden, at det skulle blive nødvendigt at anvende tvang. Men vi lever nu engang i et demokratisk samfund, som bygger på, at man overholder landets love og regler – og man får altså ikke særbehandling, fordi man besætter en kirke. Og derfor er det også politiets opgave at bistå udlændingemyndighederne, når de beder om hjælp til at få udsendt udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, men som alligevel nægter at udrejse.

Det siger sig selv, at ikke mindst politiet ville have foretrukket, at tingene kunne have foregået i mindelighed. Men de demonstranter, som forsøgte at sabotere politiets arbejde, forhindrede desværre dette. Alt i alt synes jeg, politiet har håndteret denne vanskelige opgave i nat meget fint.”

Det er sjovt som denne meget lidt kløgtige mand kan formå at sige så mange tåbelige ting på så få sætninger (upåagtet at det sikkert er en af mine tidligere kolleger, der har forfattet det). Jeg har fedet tre steder op. Jeg kunne også have valgt “i et demokratisk samfund”. Men det er jo det, vi har. Vi har bare valgt nogle politikere, som synes det er sjovt at bruge politiets muskler mod egne indbyggere i et helt uhyrligt omfang.

Men tilbage til de fede passager:

Man besætter en kirke: Det viser jo ganske tydeligt, at de stadig ser det her som en kamp mod autonome/69/bz’ere. Nej, Brorsons Kirke var ikke et besat sted (det håber kristne da i hvert fald ikke). Det var et sted, hvor “ejeren” i huset havde budt folk indenfor. Og hvis der skulle være nogle troende derude: “Ejeren” havde fået sin tjener til at byde folk indenfor.

Nægter at udrejse: Det er for så vidt ganske korrekt. Hvis man synes op mod gennemsnitligt om andre mennesker, kan man også sige, at de ikke tør udrejse. Jeg ville også helst være fri for at risikere at blive forfulgt og alskens værre ting. Men det er jo pissedyrt for vores fattige samfund sådan at huse horder på op mod 50 mennesker. Især når de bor for lud og koldt vand i en kirke. Puuuha, det kan vi kkke have i vores pænt friserede jubelland.

Demonstranter, der forsøgte at sabotere politiets arbejde: Årrrhh. Lad nu være med at tage tudebrillen på, Brian. Deres tjans var ikke først og fremmest at sabotere politiets arbejde, men at støtte nogle flygtninge, der har det ad helvede til med en stille og rolig håndfuld civil ulydighed. Og ja, det indebar, at de tillod at sætte sig ned på deres egen vej. Og den slags kan vi måske godt finde os i til havefesterne i villakvartererne i Nordsjællland, men på Nørrebro! Næææænikkenej, så skal de sgu have nogle bank, Brian.

Politiet klarede det lige så godt, som de var bestilt til. Jeg ville nok ikke have bestilt dem i første omgang. Men hvis jeg gjorde, ville jeg nok lade dem bruge en måned eller to på at hive dem ud en efter en, hvis nødvendigt. Det er vel ikke ligefrem en hastesag at få dem ekspederet til Irak?

Tags: Brian Mikkelsen, irak, politi, Politik, politistat, retsstat

Vi sociologer er vistnok ikke kendte for at være first movers i det digitale medielandskab. Men som sociolog er der nu alligevel nogle steder at gå til, når der skal sociologinørdes fra kontorstolen eller den nærmeste park. Derfor her et par idéer til, hvor man kan begive sig hen (rent digitalt, forstås).

Først og fremmest selvfølgelig Sociologically.net (på Twitter / min profil), som er den nyere og globalt orienterede udgave af sociologiskforum.dk. Det er dansk og det er på vej til at blive rigtig godt. Det er i øvrigt helt og aldeles håndkodet og proprietært og alt muligt andet snas af den skuffe.

Og nu da vi er ved det, så er der endnu et socialt netværk dedikeret til sociologi. Det er Ning-baseret og kaldes meget apropos Open Source Sociology. Personligt vil jeg dog vælge at benytte sociologically.net, som har langt større potentiale.

Udover de egentlige netværk, er der selvfølgelig et hav af velskrevne blogs og et hav af kløgtige sociologer med Twitter-profiler m.m. På blog-fronten følger jeg eksempelvis Elias-I, Everyday Sociology, Kieran Healy og The Global Sociology Blog, mens listen over gode sociologiske twittere nemmest findes andre steder. Prøv eksempelvis wefollow og twellow. Hvis det ikke er nok, kan du selvfølgelig altid gennemtrævle listen over folk jeg følger på Twitter.

Spændende links er meget velkomne. Det er egentlig længe siden, jeg sidst har været på jagt efter godt sociologisk materiale. Og nej, du behøver ikke stikke mig et link til Danah Boyd :)

Tags: kieran-healy, Ning, open source, sociolog, Sociologi, sociologically.net, sociology, Twitter

Det er for så vidt ikke nogen hemmelighed. Men efter jeg så, at både Mark Jaquith og Ryan Boren (begge seje WordPress-udviklere) havde taget OkCupids politik-test, ville jeg lige gøre opmærksom på, at ikke alle WordPress-elskere er libertarianere. Husk på, at det er en amerikansk test. Jeg er sandt for dyden demokratisk også.

Tags: Mark Jaquith, Politik, Ryan Boren, socialisme, WordPress

Der er masser af hype i luften i nørdeland i dag. Facebook har købt en af mine yndlingstjenester, FriendFeed. Og det er jo enormt ligegyldigt for mange. I første omgang.

Det er spændende er dog, at praktisk taget alle bruger Facebook. For ikke at tale om Google. Google kommer nemlig ind i billedet fordi Facebook med købet af FriendFeed kommer til at sidde på enormt meget data. Der hvor vi alle sammen skriver det hele i øjeblikket. ALT, hvad jeg foretager mig på nettet ryger forbi mit FriendFeed. FriendFeed er nemlig en personlig aggregatortjeneste, en såkaldt lifestream. Og ja det er fakkertalt mit liv online, man kan følge med i der. Både hvad jeg skriver på mine egne blogs, på Facebook, i kommentarer til andres blogs, billeder, jeg deler, videoer, jeg deler eller kan lide, og ikke mindst hvad jeg skriver på Twitter.

Umiddelbart ligner Facebooks opkøb af FriendFeed som et angreb på Twitter og det er det for så vidt også. For Twitter bliver i meget høj grad brugt via klienter/programmer/apps og et meget stærkt værktøj til det er netop FriendFeed. Dermed kommer Facebook til at sidde meget stærkt i kampen om at være samlestedet for alt online. Og du kan styre din Twitter-profil gennem et Facebook-ejet produkt (og måske snart i langt højere grad end nu i selve Facebook).

Det hiver megen online research væk fra almindelige søgninger på Google, 1-1- og 1-mange-kommunikationen væk fra e-mails (Gmail) og sikkert også endnu mere billed- og videodeling væk fra Picasa og YouTube over på Facebook. Facebooks køb af FriendFeed er med andre ord mest af alt et forsøg på at have noget at vise frem når Google Wave snart offentliggøres. For der er revolutioner på vej i måden vi kommunikerer på online. Nu bliver det næsten udelukkende en kamp mellem Facebook og Google. Eller en kamp mellem to firmaer, der historisk har vist sig at være lige nøjagtig så lukkede som brugerne tillader. Og det er ikke så lidt.

Men det vigtigste i denne historie er, at Facebook sidder tungt på real-time-søgning. Ikke nok med, at de selv lige har lavet en af slagsen, der er langt bedre end Twitters – de har nu også de dygtigste udviklere indenfor det område. Det er nemlig folkene hos FriendFeed, som har lavet et produkt, der er enormt meget sejere end Twitter (som ikke kan ret meget og altid er nede). Og ja, de har i øvrigt tidligere arbejdet hos Google. Hvor de var med til at opfinde Gmail.

Facebook har nu potentialet til at blive verdens vigtigste søgemaskine (omend Googles nye søgemaskine vist er ret sej og real-time). Mens Google med Wave har muligheden for at blive den vigtigste real-time-kommunikationskanal.

Der er rav i den.

Tags: Facebook, flickr, FriendFeed, Google, picasa, Twitter, YouTube

Der er få ting, der kan få en lidet ihærdig blogger som jeg selv til at sætte sig foran tastaturet i øjeblikket. Svend Aukens død er dog tilpas vigtig. Faktisk overskygger hans død de fleste andre ting, jeg gennem årene har fundet interessante nok til at blive beskrevet. Jeg vil savne Svend Auken.

Svend Auken var en af de væsentligste inspirationskilder, da jeg meldte mig ind i DSU den 1. maj 1997. Det var hans insisteren på at arbejde for de svagest stillede, der fik mig til at melde mig ind i DSU. Og det var hans kamp for et bedre klima og et mere retfærdigt Danmark, der gjorde, at jeg blev hængende på trods af Poul Nyrups knap så ihærdige indsats for selvsamme. Jeg blev endda på trods af Nyrup og den borgerlige fløjs angreb på den efterløn, Auken havde indført, da han var Arbejdsminister i slutningen af halvfjerdserne.

SF var dog også en mulighed. Margrete Auken var også en af min ungdoms helte, men SF’s markante modstand mod EU gjorde, at Socialdemokraterne stadig var mit parti. Da Frank Jensen tabte formandsopgøret – efter at have fået støtte fra Svend Auken og så vidt jeg husker indirekte fra min anden yndlingssocialdemokrat, min gamle DSU-kollega i Aalborg, Mette Frederiksen, meldte jeg mig dog ud. Og ind i SF, som i mellemtiden havde fået en EU-positiv kandidat til Europaparlamentet. Blandt andet med hjælp fra min stemme. Deres kandidat hed Margrete Auken.

Ved sidste folketingsvalg for et par år siden fik en tredje Auken min stemme. Denne gang Ida Auken, som tydeligvis er Margretes datter, men som også har flere af de samme mærkesager som Svend. Og samme fabelagtige hell-no-retorik som dem begge.

Selv om jeg er gået fra at stemme på Svend Auken (og Frank Jensen for den sags skyld) og nu i stedet stemmer på hans søster og niece, har Svend Auken dog hele tiden været en stor fortaler for alt det, jeg tror på. Han støttede de tvangshjemsendte irakere og han kæmpede for klimaet lang tid før en spin-stærk borgerlig regering forstod, at det dersens miljø ikke er noget, man skal forsøge at skylle ud med pesticider. Og så var han i mine øjne bindeleddet mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Det vil ikke undre mig synderligt, hvis sidstnævnte nu i endnu højere grad vender sig mod hhv. SF og upartiskhed. Det vil være et tab for både fagbevægelsen og en stærk venstrefløj.

Det er sgu surt, at De Radikale ikke tillod Svend Auken at blive statsminister, da Socialdemokraterne i 1990 fik det bedste valg, de nogensinde har haft. Under Svend Auken, selvfølgelig. Men så må vi jo bare for altid betegne ham som den bedste statsminister, vi aldrig har haft.

Tags: EU, Frank Jensen, klima, Margrete Auken, Miljø, nekrolog, Politik, Svend Auken