2009 15 okt

Kønskampen i sociale netværk

Kategori: Nørderi, SociologiRené kl. 12:02

(via Emme)

Ooooook. Vi tager den lige igen. Emnet er: “Kvinder bruger mere tid på sociale netværk end mænd”.

Så vidt jeg husker, var det Brian Solis, der først havde samlet nogle data. Derefter lavede Chip Robertson nogle grafer. Og Information is Beautiful lavede nogle … erhhh … flotte visninger af informationerne. Og alt sammen viste, at kvinder bruger mere tid på sociale netværk end mænd.

Konklusionerne rundt omkring var, at kvinder har vundet den sociale kamp online (hail to social capital) og at det er enormt positivt for ligestillingen osv. Men ikke så hurtigt, maestro. Der er nemlig et stort og et kun næsten lige så stort problem forbundet med den slutning (tillad mig venligst at generalisere, for det må man godt, når man blot skal tilbagevise et argument):

  1. Det store problem er, at kvinders netværk og mænds netværk generelt og i mange år har meget forskellige karakteristika. Kvinder bonder, mænd bridger (se Putnam, “Bowling Alone”). Husk, vi generaliserer nu. Men kvinders socialitet er typisk bundet op på bonding, det vil sige små, ekskluderende grupper, mens mænd bridger, dvs. inkluderende, større fællesskaber. Det er sidstnævnte type, der virker bedst i erhvervslivet, det politiske liv, giver magt, stor social kapital og så videre. Førstnævnte, not so much. Eller for at tage et citat: “Bonding social capital is … good for “getting by”, but bridging social capital is crucial for “getting ahead”". Hvis dette billede også gælder i de eksisterende online sociale netværk, skulle det betyde, at kvinder bruger meget tid på vennenetværk (Facebook, hi5, Ning, bebo m.m.), og mænd skulle være mere aktive på videndelingsnetværk (LinkedIn, Wikipedia, Twitter, delicious, last.fm m.m.). Og sådan forholder det sig fakkertalt desværre også næsten.
  2. Der ud over er der det problem, at undersøgelsen er global. Som storforbrugere af everything web og som stor nation er amerikanske tendenser potentielt meget skævvridende. Og det er ingen hemmelighed, at der i især USA er en ret stor overvægt (<– oplagt pun) af mænd på arbejdsmarkedet (omstillingsparathed, breddenetværk, nationale netværk) og meget stor overvægt af kvinder i hjemmene (rutineopgaver, trygge netværk, lokalnetværk). Den slags influerer selvfølgelig på tallene. Efter danske forhold vil det ikke i helt så høj grad være arbejdsmarked vs. hjemme, men i stedet videndelingsjobs vs. servicejobs.

Den danske udgave

Men for at tage #2 først: Jon Lund har i denne uges “Digital View” (her som pdf) lavet en undersøgelse af de danske forhold. Det er fedt. Men hvad bliver konklusionerne? De bliver sådan ca. som de ovenstående. Altså uden hensynstagen til #1. Og kompromitterende i forhold til #2

Danmark: Internetbrug efter køn

Danmark: Internetbrug efter køn

Pamfletten hedder “Women socialize, men gather information”. Med undertitlen “The new genderized Internet”. Det er jo faktisk helt og holdent noget vrøvl. Kvinder er sociale, mænd er sociale. Kvinder er det i højere grad om socialiteten i sig selv, mænd er sociale om et objekt. Det vil sige, at mænd informationssamler og informationsdeler. Med andre ord er der rigeligt socialitet i begge tilfælde, men et usundt hegemonisk forhold manifesteres online. Vi er alle sociale, men kvinder er det i lavere grad omkring den tunge sociale kapital. Der er derfor ingen ændringer. Ikke desto mindre konkluderer Jon Lund:

You need to address both the talking and facts … And for organizational purposes you should ensure close cooperation between male information-hunters and female socializers in all work processes: the two supplements each other and have different “natural talents”

Sikke dog en omgang chauvinistisk bæ! Kvinder kan sgudda også godt finde ud af at samle og dele viden! At de ikke lige gør det helt så meget i online sociale netværk som mænd skal da aldrig nogensinde have indflydelse på ansættelsespolitikken. Og mon ikke det skyldes vore alt for forskellige jobs? Hvis du bliver ansat til at indsamle viden og udbygge firmaets brobyggende sociale kapital, er det for fanden da det, du gør. Dygtigt. Uanset køn.

At kvinder og mænd af alle mulige sociale konstruktioners grunde handler på ovenstående måder – online som offline – skal ikke ses som noget naturligt og som en sejr for nogen som helst. Tværtimod.

Ansæt i stedet nogle flere kvinder i videndelingsjobs, hvor brobyggende social kapital er et plus. Lur mig om ikke det er sådan, skellet kan blive udlignet. Jon Lund forsøger at skrive det samme, men det går ikke så godt:

The scenario poses challenges to society and government. As society, the findings should be addressed form a gender mainstreaming perspective. How can we as a society benefit from the new behavioral structures, on which men and women so obviously have a different takes. Though only sketched in this analysis, significant changes may be about to arrive. Changes propelled by new tools and ways of communication, unfolding and spurring new and old behavioral practices and opportunities.

Med andre ord: Jon Lund mener, at vi skal have noget gender mainstreaming, fordi vi derved som samfund får noget positivt ud af de helt naturlige forskelle mellem kloge mænd og talende koner. Det giver i sig selv ikke megen mening. Og ikke nok med det, vi er endda ved at blive endnu mere forskellige, fordi kvinder bruger dobbelt så meget tid på Facebook som mænd. Sidst jeg kiggede i Den Store Kausalitetsbog, var det ikke internettet, der bestemte over kønsroller, men kønsrollerne, der reflekteredes i vores forskellige internetbrug. Og nej, kønsforskellig internetbrug er vist ikke noget nyt (tænk porno vs. strikkeblogs, gamingsider vs. modeblogs osv.).

Det nye er sådan set bare, at sociale netværk er blevet stort. Og ja, de afspejler sjovt nok også de eksisterende patriarkalske strukturer, men lad os kæmpe mod dem i stedet for at indrette dem efter FDIM’s nyeste tal. Det dejlige eksempel er i mine øjne, at (også danske) kvinder bruger Twitter langt mere end mænd. Og i mine øjne er Twitter mere brobyggende end det er bondende social kapital. En analyse af kvinders hhv. mænds brug af Twitter kunne være coooool. Og tag gerne Facebook med. Hvem deler hvad på Facebook?

Tags: , , , , , , ,


2009 12 okt

TOMAT-princippet

Kategori: Film, Musik m.m.René kl. 13:26
Billede fra TOMAT-princippet fra Filmskolens website

Billede fra TOMAT-princippet fra Filmskolens website

I aften kl. 22:00 kan du se afgangsfilmen TOMAT-princippet på DR2. Den er instrueret af min ven, Søren Balle (læs evt. Politiken-interview med ham), og er rent faktisk helt enormt sjov. Og det siger jeg ikke kun fordi den er sjov. Men også fordi den er morsom. Og en stor snas grineren. Og ikke så meget fordi jeg kender Søren.

Den er skudt hos Carl-Mar Møller, så det er jo nok ikke nødvendigt at underholde om, at den handler om personlig udvikling. Men det gør den. Og mest af alt om blød mand vs. hård mand. Jeg holder med de bløde.

Hvor: DR2
Hvornår: I aften klokken 22:00-22:30
Hvad: Komedie
Hvem: Sune Geertsen, Anders Hove, Laura Wilhelmi Ljungdalh, Peter Hesse Overgaard, Joen Højerslev

Nåmenaltsåigåss, det var bare det jeg ville sige. Hej hej.

Tags: , , ,


2009 09 okt

Lyt til elefanterne

Kategori: Jobbet, Nørderi, SociologiRené kl. 14:08

Man skal lytte til elefanterne. Det siger min i ekstremt grad inspirerende og kløgtige kollega, Anna Ebbesen, og hendes åbenlyst næsten lige så fantastiske medforfatter, Astrid Haug, i hvert fald i “Lyt til elefanterne – Digital kommunikation i praksis“. Som hjælpende hånd i udarbejdelse af deres ekstremt læseværdige blog, “Digitale tanker“, var jeg en af de heldige, der fik en udgave af bogen samtidig med anmelderne. Og den slags kvitterer jeg da gerne for. Med en totalt partisk og i skræmmende grad rygklappende anmeldelse. For jeg er glad for bogen. Meget glad for bogen.

lyt-til-elefanterne

Lyt til elefanterne

Budskabet

Først og fremmest er budskabet – at lytte til elefanterne – ramt lige i øjet. Det drejer sig om at lytte efter, hvor flokken bevæger sig hen, og indrette sine egne bevægelser efter det. Med det kommer  eviggyldige social media-rådgivningsklassikere som “tal med kunderne/brugerne/medlemmerne/whatever hvor de er – forvent ikke, at de kommer til jer” og “hvad der er det rigtige forum i dag, er måske ikke det rigtige forum i morgen”. Og det er (desværre) stadig nødvendigt at sige, når målgruppen er en helt almindelig organisation, en helt almindelig virksomhed eller et helt almindeligt politisk parti. Helt almindelige alt muligt kender nemlig kun nogle af platformene – og aner ikke hvordan de skal benytte dem strategisk. Det lærer de her.

Og bogens målgruppe bliver netop sat i ramme fra første færd. Digital kommunikation handler om mennesker – ikke om teknologi. Og det er selvfølgelig det eneste rigtige fokus, når man skal tale med kommunikationsfolk fra de ovenfor nævnte målgrupper. Tænk nye medier som et trin op ad stigen; som et væld af nye muligheder – ikke som et farligt nørdeunivers, hvor alt er fremmed. Det er stadig blot kommunikation. Du skal bare huske at målrette den. Som det altid har været, men som alt for få husker, fordi det er så nyt og fremmed det hele.

Læs resten af “Lyt til elefanterne”

Tags: , , , , , , , , , , ,