Udvikling af kompetencer

·

·

For mindre end et par uger siden søgte jeg et job som studentermedhjælper på Danidas Center for Kompetenceudvikling* (DCCD). I går skulle jeg til samtale. Jeg kom (meget atypisk) ca. 15 miutter for tidligt, så jeg blev gennet ned i kælderen, som var det eneste sted, hvor der var plads til en mand, der bare sad. Selve samtalen forløb som sådan nogle nu gør. For det meste var der bare tale om en hyggelig samtale, hvor de kunne høre mere om, hvad jeg havde af kvalifikationer. Andre gange sad jeg og græmmede mig indvendigt … over mine egne kommentarer. Altså, en samtale som de er flest. Det tog altsammen lidt under en time, hvorefter jeg blev sendt af sted med et “vi kontakter dig hurtigst muligt”. Igen, som sådan noget oftest foregår. Der, hvor det bliver lidt unormalt, er deres idé om “hurtigst muligt”. De mente nemlig ikke 1-4 dage, som jeg havde regnet med, men i stedet 1-4 timer. Jeg forlod DCCD klokken ca. 10.30 og klokken 14.00 ringede de for at sige, at jobbet var mit, hvis jeg ville have det. Man ville da være et skarn, hvis man sagde nej. Og jeg er ikke et skarn, skal siges. Jobbet går mest af alt ud på at udføre en række sekretærfunktioner, såsom kaffebrygning, basale statistiske udregninger og opdatering af hjemmesider og e-læringsmateriale. Jeg har i dag modtaget de papirer, der skal udfyldes, for at jeg kan blive ansat. Jeg regner med, at det blot er en formsag at få papirerne gennem systemet, så mon ikke jeg starter på mit nye job inden for de næste par uger? Jeg glæder mig ufattelig meget til at blive hevet væk fra specialesumpen. Om jeg så udelukkende skal lave kaffe og sortere affald hver eneste tirsdag og torsdag, det er mig ligegyldigt (ja ja, ok, ikke helt, men jeg er sikker på, at du ved, hvad jeg mener). Jeg har et job.


  • Meget lidt ildrævsvenlig forside. Det bliver bedre, hvis du formår at ramme et link og kommer ind på undersiderne.